Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Sommeraktiviteter 2021

I Middelfart arbejder vi sammen på kryds og tværs af Ungdomsskolen, Biblioteket, forvaltningen, de frivillige foreninger og mange flere for at skabe en lang række gode, spændende og lærerige aktiviteter i løbet af sommeren.

Her vil du kunne læse meget mere om de forskellige sommeraktiviteter og hvordan du tilmelder dig hos den enkelte aktivitetsholder via nedenstående links. Denne side og udbuddet af sommeraktiviteter opdateres løbende, så du kan altid få nyeste information om sommeraktiviteterne her.

Masser af aktiviteter

Her kan du se eksempler på nogle af de mange spændende sommeraktiviteter der finder sted hen over sommeren i Middelfart.´

  • Leg og Bevægelse for 3.-6. klasse i Vestfynshallerne i Nørre Aaby, hvor vi skal bage kager, skyde med lazer-tag, lave kreative ting, sjove konkurrencer, samarbejdslege, danse tik-tok danse, feste torsdag aften og meget meget mere!
  • Lystfiskeri for 3-6 klasseelever. Måske har du aldrig prøvet at fiske før, eller måske er du allerede en garvet lystfisker (med mange lystfiskerhistorier). Uanset så er der plads til dig på dette hold. Her får du en sjov og spændende uge med masser af frisk luft og chancer for at fange aftensmaden.
  • Krea-workshops hos Kultur- og Biblioteket hvor børn i alle aldre kan lave alt lige fra ballonbiler og papirflyvere til rystekugler og fantasifulde ’grenvæsener’.
  • Der er også SSP på marinaen i uge 32, som er fra 7. klasse og op til og med 17 år. Det endelige program bliver meldt ud senere, men vi bl.a. skal lave bål, stå på padelboard, spille beachvolley og meget andet.
  • Tømrer- og smedeværksted hos EUC Lillebælt for 10-18 årige. Her kan du være med til at bygge din egen havestol eller fremstille din helt egen strand grill.

Tilmelding

Du kan læse meget mere om de forskellige sommeraktiviteter og hvordan du tilmelder dig hos den enkelte aktivitetsholder via nedenstående links.

  • Ungdomsskolens sommeraktiviteter Tilmeldingsfristen er den 6. juni, men skynd dig – mange af aktiviteterne er allerede fyldt ud.
  • Ved SSP på Marinaen i uge 32 skal man ikke tilmelde sig på forhånd, du skal bare møde op.
  • Kultur og Bibliotekets sommeraktiviteter Der er ingen krav om tilmelding. Man møder bare op
  • Tilmelding til EUC Lillebælts sommeraktiviteter kan ske på følgende tlf.: 79 20 11 48 eller mail: skr@eucl.dk

Alle sommeraktiviteter strækker sig fra uge 26 til uge 32, og tager selvfølgelig højde for myndighedernes retningslinjer.

Kontakt også gerne din lokale forening og hør, om de har nogle sommeraktiviteter i kalenderen.

Ønsker du at få dine sommerferieaktiviteter markedsført af Middelfart Kommune udfyldes nedenstående skabelon og sendes til thorbjorn.kristensen@middelfart.dk

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
04. juni 2021