Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Kriterier for tilskud efter § 18

 § 18-midler
Kommunen skal ifølge Lov om Social Service § 18 hvert år afsætte et beløb til det lokale frivillige sociale arbejde. Dette beløb kaldes § 18-midler.
Kommunen støtter som udgangspunkt det frivillige sociale arbejde med minimum det beløb, som kommunen modtager i bloktilskud.
Hvis der er midler til overs ved årets udgang, overføres disse midler som udgangspunkt til støtte for det frivillige sociale arbejde året efter.

Ansøgere.
Foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde til gavn for borgere i Middelfart Kommune, kan søge § 18 midler.

Der kan søges.
Der kan søges til aktiviteter, hvor der ydes en frivillig social indsats til gavn for nedenstående grupper i Middelfart Kommune:

  • Børn og unge med særlige vanskeligheder eller ensomhedsproblemer
  • Misbrugere - både nuværende og tidligere
  • Kronisk syge, handicappede og sindslidende samt disses pårørende
  • Aktiviteter med forebyggende og sundhedsfremmende sigte
  • Ensomme, udstødte og marginaliserede grupper
  • Flygtninge og indvandrere
  • Mennesker i krise
  • Ældre

Ud over aktiviteter kan der fortrinsvis i opstartsfasen søges til administrationsudgifter.
Der kan i særlige tilfælde (f eks Værestedet) søges til dækning af huslejeudgifter.
Der kan ikke ydes støtte til aflønning af personer.

Overordnede kriterier
Social- og Sundhedsudvalget beslutter efter indstilling fra forvaltningen, om der skal ydes økonomisk støtte til ansøgere i henhold til § 18. Ved ansøgning anvendes dertilhørende formular: Gå til ansøgning

I ansøgningen skal der redegøres for, hvordan en evt. formue tænkes anvendt.

Over eller under 10.000 kr.
Hvis der ansøges om mere end 10.000 kr., skal budgettet tastes ind i formularen.

Ansøgere bør ikke udelukkende basere deres økonomi på tilskud fra § 18-midlerne.
Middelfart Kommunes afgørelser vedr. tildeling af § 18-støtte kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Puljen til ekstraordinære eller nye aktiviteter
Af § 18-midlerne kan der afsættes en pulje beregnet på nye eller ekstraordinære aktiviteter.
Puljen til nye eller ekstraordinære aktiviteter kan søges løbende, dog senest den 20. august.

Hvornår kan man ansøge?
Der kan søges to gange årligt. Ansøgningsfristen er henholdsvis 20. januar og 20. august.
Ansøgninger den 20. august er afhængig af, om der efter 1. ansøgningsrunde stadig er midler til fordeling. Sædvanligvis bør størstedelen af § 18 midlerne fordeles efter ansøgninger pr. 20. januar.

Annoncering
Middelfart Kommune annoncerer efter ansøgninger til § 18-midler i annoncer på kommunens hjemmeside og i en lokal avis.

Evaluering
Social- og Sundhedsudvalget beslutter i hvert enkelt tilfælde, på hvilken måde Middelfart Kommune ønsker tilbagemelding på anvendelsen af tildelte § 18 midler.
Hvis en støttemodtager ikke kan sandsynliggøre, at støtten er brugt til det bevilgede formål, kan kommunen kræve at få de tildelte midler tilbage.

Hjælp og vejledning
På ansøgningsskemaet anføres en person, et telefonnummer eller lignende, som kan kontaktes i tilfælde af behov for uddybning af ansøgningen.

Gennemsigtighed i tilskudsfordelingen
I forbindelse med tildeling af midler efter § 18 offentliggør Middelfart Kommune på sin hjemmeside en liste over, hvilke beløb de enkelte foreninger har søgt samt hvor stort et beløb, foreningen har fået bevilget.

Sidst opdateret af Benjamin Runge
27. juni 2017