Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Kriterier for tilskud efter §79

§ 79-midler
Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Midlerne er især tiltænkt aktiviteter, der har en positiv effekt på de ældres livskvalitet. Aktiviteterne skal sikre vedligeholdelse af de ældres fysiske, psykiske og sociale trivsel.

Ansøgere
Foreninger, plejecentre, grupper af brugere samt pårørende til brugere, og andre (Strib Svømmehal) der arrangerer aktiviteter, som er åbne for kommunens ældre borgere.

Der kan søges
Der kan søges til aktiviteter, der

  • Fremmer sundheden blandt kommunens ældre borgere
  • Fremmer de ældres fysiske formåen
  • Forebygger social isolation
  • Giver den enkelte borger et værdifuldt livsindhold

Overordnede kriterier
Social- og Sundhedsudvalget beslutter efter indstilling fra forvaltningen, om der skal ydes økonomisk støtte til ansøgere efter § 79.

Ved ansøgning anvendes dertilhørende formularer:

I ansøgningen skal der redegøres for, hvordan en evt. formue tænkes anvendt.

Over eller under 10.000 kr.
Hvis der ansøges om mere end 10.000 kr., skal budgettet tastes ind i formularen.

Minimum 40%  af midlerne anvendes til medlemstilskud i klubber og foreninger, herunder svømmehallen, der opfylder tildelingsformålet. Medlemstilskuddet gives til medlemmer, der pr. 20. januar i ansøgningsåret er fyldt 65 år.
En del af midlerne anvendes til centerrådene på kommunens plejecentre. 
Der kan søges tilskud til kørsel.

Middelfart Kommunes afgørelse vedr. tildeling af § 79 midler kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Hvornår kan man søge?
Der kan søges en gang årligt. Ansøgningsfristen er 20. januar. Samtlige bevilgede midler fordeles blandt ansøgerne. Ansøgning om medlemstilskud vil således altid imødekommes, såfremt det på forlangende kan dokumenteres af foreningen tilbyder medlemmerne forskellige aktiviteter/kurser/arrangementer.

Annoncering
Middelfart Kommune annoncerer efter ansøgninger til § 79 midler i annoncer på kommunens hjemmeside og i en lokalavis.

Evaluering
Social- og Sundhedsudvalget beslutter i hvert enkelt tilfælde, på hvilken måde Middelfart Kommune ønsker tilbagemelding på anvendelsen af de tildelte § 79 midler.
Hvis en støttemodtager ikke kan sandsynliggøre, at støtten er brugt til det bevilgede formål, kan kommunen kræve at få de tildelte midler tilbage.

Hjælp og vejledning
På ansøgningsskemaet anføres en person, et telefonnummer eller lignede, som kan kontaktes i tilfælde af behov for uddybning af ansøgningen.

Gennemsigtighed i tilskudsfordelingen
Hvert år offentliggør Middelfart Kommune på sin hjemmeside en liste over, hvilke beløb de enkelte ansøgere har søgt, samt hvor stort et beløb der blev bevilget, fordelt på medlemstilskud og på aktivitetstilskud.

 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
06. juli 2017