Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Pulje til Modernisering af idrætsfaciliteter

Formålet med puljen er at modernisere og nytænke idrætsfaciliteter/aktivitetscentre i Middelfart Kommune – for at fremme idræts og bevægelsesområdet.

Med aktivitetscentre menes faciliteter hvor folk mødes og dyrker interesser og aktiviteter sammen - såvel udendørs som indendørs.

Puljen kan bl.a. søges af foreninger og haller. Puljen kan både søges til opgradering af kommunale faciliteter/anlæg samt til offentlige private anlæg.

I 2021 er der afsat 2 mil. i puljen.

Kriterier:

At moderniseringen skaber nye aktiviteter eller udvikler eksisterende aktiviteter, som vil gavne mange borgere - enten lokalt eller via et stort potentielt opland.

At kommunens investering i modernisering og udvikling af fritidsfaciliteten giver mulighed for nye og eksisterende aktivitetstilbud, der øger aktivitetsniveauet i faciliteten.

Om der er etableret samarbejder med andre lokale faciliteter og/eller foreninger i og omkring faciliteten.

At nye faciliteter i videst muligt omfang integreres i eksisterende faciliteter.

Hvorvidt projektet er innovativt og nytænkende.

Graden af medfinansiering og/eller ekstern finansiering.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Formål, visioner og tanker bag projektet
  • Beskrivelse af projektets indhold
  • Målgruppebeskrivelse, hvem får gavn af projektet?
  • Eventuelle samarbejdspartnere
  • Tidsplan
  • Økonomi, medfinansiering og budget

Procedure:

  • 1 ansøgningsrunde om året, med deadline 15. marts.
  • Ansøgninger sendes først til høring i Folkeoplysningsudvalget, som sender det videre til beslutning i Børn-, kultur- og fritidsudvalget.

Udfyldning af elektronisk ansøgning

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende dem til fritidskonsulent Thorbjørn Kristensen – Thorbjorn.kristensen@middelfart.dk / 4041 4310



Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
25. februar 2021

Kontakt

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen
Nytorv 9
5500 Middelfart
fritid@middelfart.dk

Ring til os