Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Godkendelse som forening

Der er mulighed for at blive godkendt som forening under folkeoplysningsloven for foreninger

For at kunne søge om godkendelse som forening under folkeoplysningsloven skal foreningens vedtægter indeholde oplysning om:

1. Foreningens formål
2. Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer
3. Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
4. Foreningens hjemsted
5. Betingelser for medlemskab
6. Tegningsret for foreningen
7. Procedure for vedtægtsændringer
8. Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør.

Udover ovenstående skal foreningen være hjemmehørende i kommunen samt have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.

Følgende krav skal desuden være opfyldt for aftenskoler:

  • Have en bestyrelse, der består af mindst 5 personer, der er valgt eller udpeget af medlemmerne eller medlemsorganisationerne, der står bag foreningen
  • Give deltagerne i den folkeoplysende virksomhed mulighed for en plads i bestyrelsen
  • Have en virksomhed, der som udgangspunkt er åben for alle.

Følgende krav skal være opfyldt for foreninger under det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde:

  • Være demokratisk opbygget
  • Bygge på et aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer

DGI har udviklet et elektroniks hjælperedskab til generering af vedtægter, som foreninger gratis kan benytte. På dette link til DGI hjemmesiden (åbner i nyt vindue) kommer du direkte til den omtalte side.

Ansøgning om godkendelse af forening kan sammen med foreningens vedtægter og bestyrelsesliste med navn, adresse, tlf,  evt. mail sendes til Middelfart Kommune, Børn Unge og Fritidsforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart eller på mail til fritid@middelfart.dk

 

 

 

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
20. juni 2018

Kontakt

Børn, Unge og Fritidsforvaltningen
Nytorv 9
5500 Middelfart
fritid@middelfart.dk

Ring til os