Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Hædring af idrætsfolk 2014

Bordtennis

Onsdag den 12. marts 2014 blev der i Middelfart Kommune uddelt gaver til de sportsfolk, der har vundet medaljer ved VM, EM, NM, DM LM eller Fynsmesterskaber i den forgangne sæson. Ved samme lejlighed blev årets frivillige leder og årets ungdomstalent kåret for deres særlige præstationer i det forgangne sports år.

Arrangementet blev indledt med velkomst af Borgmester Steen Dahlstrøm. Derefter viste BTK Ejby deres kunnen indenfor bordtennissporten.

Efter BTK Ejbys opvisning var der tale til årets idrætsfolk ved Borgmester Steen Dahlstrøm.

Bagefter blev de indstillede idrætsfolk kaldt op til hædring og overrækkelse af gaver af Borgmester Steen Dahlstrøm. Sportsåret 2012/2013 har været et godt år for sportsudøverne i Middelfart Kommune. 147 sportsudøvere blev hædret, og mange af dem har hjemtaget flere flotte titler.

 

Årets frivillige leder

Årets frivillige leder:

Årets frivillige leder blev også hædret og titlen gik ikke kun  til en, men til to personer nemlig:

Lillian Henriksen og Helge Iversen fra Gymnastikforeningen Fjelsted-Harndrup.

I Gymnastikforeningen Fjelsted-Harndrup fungerer de som et  sammentømret makkerpar. Man kan umuligt kun indstille den ene frem for den anden. Det siges, at de supplerer hinanden på fineste vis i foreningen, ligesom i et gammelt ægteskab.

Lillian er leder af 3 gymnastikhold, medlem af bestyrelsen og i det hele taget påtager hun sig mange praktiske opgaver i foreningen.

Helge har siden foreningens start været en drivkraft.  Gennem mange år har han været formand samtidig med, at han har været leder af så forskellige hold som fra de helt små ”krudtugler” til 60+ holdene, og det på en sådan måde, at medlemstallet bare vokser og vokser.

Stort tillykke!

 

Årets ungdomstalent

Årets ungdomstalent:

Årets ungdomstalent blev Frederik Jacobsen fra Fjelsted Speedway Klub. Frederik Jakobsen er en seriøs speedwaykører, der har kørt speedway siden han var 4 år.

Frederik Jacobsen er meget målbevidst og har i 2013 vundet 6 danske og internationale mesterskabstitler – resultater, der viser hans store talent og hans seriøse indstilling til speedwaysporten.

Stort tillykke.

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
25. september 2015