Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Nyhedsbrev 13

Nyhedsbrev til folkeoplysende foreninger #13

Nu kan der trænes udendørs i grupper op til 25 personer

Marts lysner det for foreningsidrætten, der kan mødes til udendørstræning i grupper på op til 25 personer. Desværre er der ikke åbnet op for indendørs idræt – så hvis der er nogle foreninger der påtænker at rykke deres indendørs aktiviteter udendørs, er men velkommen til at kontakte fritidsafdelingen i Middelfart Kommune, så vil vi gerne hjælpe med at det lykkedes.

  • Er det både børn og voksne, der må mødes op til 25 personer til udendørs træning/kamp?
    - Ja
  • Er der krav om negativ test, før man må deltage i udendørs træning?
    - Nej, der er ikke krav om corona-test eller negativ test.
  • Må vi rykke indendørs træning udendørs?
    - Ja, det er tilladt at afvikle træning udendørs i grupper på op til 25 personer inkl. træner, hvis der er adgang til faciliteter. Det gælder alle idrætter, også dem, der ”normalt” træner indendørs.
  • Tæller en træner, dommer mv. med i forsamlingsforbuddet på 25?
    - Ja, forsamlingsforbuddet omfatter alle de tilstedeværende dvs. både udøvere, trænere, dommer og evt. tilskuere eller forældre mv.
  • Må vi arrangere træning for flere grupper samtidig?
    - Ja, hvis I sikrer, at hver gruppe er på max 25 personer inkl. træner.
  • Må klubhuse og foreningslokaler benyttes i forbindelse med f.eks. toiletbesøg og afhentning af udstyr?
    - Ja - toiletter, opbevaringsskure mv. må gerne holdes åbne for opbevaring og kortvarige ophold.

Læs mere om anbefalinger til de forskellige idrætter på DGI hjemmeside

Afholdelse af generalforsamling

Ifølge de nye retningslinjer for forsamlingsforbud er der stadig et loft på 5 personer samlet. Det betyder i praksis, at generalforsamlinger i idrætsforeninger ikke kan gennemføres i marts. Foreningerne har derfor 3 muligheder:

  • At bestyrelsen afventer med at indkalde til generalforsamling, indtil forsamlingsreglerne for april/maj kendes, og informere medlemmerne om dette.
  • At indkalde på normal vis, men med bemærkning om, at hvis lovgivningen for eksempel ikke gør det muligt at holde generalforsamling i marts/april, så bliver der varslet en ny dato.
  • At indkalde til en virtuel generalforsamling. Bemærk det skal fremgå af vedtægterne at generalforsamlingen må afholdes digitalt. Dog vil der i særlige tilfælde kunne siges at foreligge nødret som kan begrunde, at der afholdes digital generalforsamling. F.eks. hvis et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er stoppet eller foreningen står foran at skulle træffe store beslutninger, der haster.

Hvis du vil vide mere om at afholde en virtuel generalforsamling så afholder DGI et virtuelt møde d. 2 marts:

Husk deadline 15 marts på puljerne til energirenovering og modernisering af idrætsfaciliteter.
Der er nu mulighed for at søge om støtte til følgende puljer med deadline 15. marts.



Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
21. april 2021