Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Nyhedsbrev 11

Nyhedsbrev til folkeoplysende foreninger #11

Deadline 04.01.2021 - Indberetning af lokale-, medlems-, kursustilskud og erklæring af børneattest.

Indberetning er nu åben og den skal foretages inden 4. januar 2021. Som noget nyt foretages indberetningen igennem Virks selvbetjeningsløsning.

I forbindelse med indberetningen, vil 2021 formentligt blive et anderledes år. Så af hensyn til jer selv, vil vi gerne opfordre til, at I en ekstra gang overvejer det mest realistiske bud på jeres timer og udgifter i 2021.

Indstilling til Kammeratskabsprisen

I januar fejrer Fynske Bank endnu engang det gode kammeratskab med at uddele Kammeratskabsprisen til en ung, fynsk sportsudøver. Det er femte gang, at prisen bliver uddelt, og I har mulighed for at have én – eller flere – kandidater med.

Der følger 25.000 kr. med prisen, som modtageren og dennes hold eller forening kan bruge på en fælles oplevelse eller lignende. Der nomineres syv kandidater til prisen. Alle nominerede modtager hver 3.000 kr.
Kandidaterne skal være mellem 13 og 18 år. Og prisen gives til en person, som både kæmper for de gode resultater og det gode fællesskab.

Tag fat i trænerne, tal med medlemmerne, spred budskabet. Det er nemt at indstille en kandidat. Bare gå ind på www.fynskebank.dk/kammeratskabsprisen
Sidste frist for indstilling af kandidater er den 17. december 2020

Gratis webinarer fra DGI om kommunikation

DGI afholder 3 gratis online webinarer, nedenstående er link til DGI's hjememside

Røgfri udearealer på kommunale idrætsanlæg og legepladser

Byrådet besluttede den 5. oktober 2020, at der skal indføres røgfri udearealer på kommunale idrætsanlæg og legepladser. Der opsættes derfor skilte de pågældende steder i løbet af december 2020.
Kommunen har ikke lovhjemmel til at udskrive bøder, afgifter eller andet, hvis borgere ryger på røgfri offentlige steder.
Derimod kan kommunen via skiltning og anden offentlig formidling henstille til, at borgere ikke ryger de pågældende steder, og på den måde bidrage til at skabe røgfri og sunde omgivelser, særligt de steder hvor børn og unge færdes.

Røgfri udearealer på kommunale idrætsanlæg og legepladser sender et tydeligt signal om, at børn, unge, idræt og røg ikke hører sammen.
Vi håber, at I som foreninger og brugere af de kommunale udendørs idrætsanlæg vil bakke op om indsatsen, så vi sammen kan sikre sunde og røgfri miljøer i Middelfart.

Puljer/Fonde

Ensomhedspuljen: Puljen støtter aktiviteter til borgere over 21 år, som mærker konsekvenserne af corona pandemien i form af ensomhed. Aktiviteterne skal give adgang til fællesskaber, som målgruppen ellers ikke har adgang til.

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
08. februar 2021