Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Den Gamle Lillebæltsbro

Nyhedsbrev 1

Nyhedsbrev til folkeoplysende foreninger #1

Opstart af nyhedsbrev fra Middelfart Kommune

Fritid i Middelfart Kommune vil fremover udsende nyhedsbrev til de folkeoplysende foreninger. Dette skal forhåbentligt gøre det lettere for jer at få et overblik over de vigtigste informationer. Nyhedsbrevet vil blive sendt til formandens mail, og kan desuden læses på Middelfart Kommunes hjemmeside.

Kontakt til fritidskonsulenten i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune har ansat Thorbjørn Kristensen som fritidskonsulent, hvis primære opgave er at understøtte foreningernes arbejde. Så sidder I med et projekt, I gerne vil have hjælp/sparring til - eller har I udfordringer i forbindelse med - den daglige drift, frivillige, rekruttering og lign. så kontakt Thorbjørn. Han kommer gerne ud og besøger jer, hvis I ønsker en snak om foreningens fremtid.

Kontakt: 4041 4310 / Thorbjorn.kristensen@middelfart.dk 

Ny Platform til Åben Skole forløb

På Skolenivirkeligheden.dk kan I synliggøre jeres Åben Skole tilbud overfor lærerne. Det tager 5-10 minutter for en forening at oprette et tilbud på siden, hvorefter lærerne kan se tilbuddet og kontakte jer. Det er derfor en god mulighed for foreningen til at vise, hvad I tilbyder, samt give information om hvordan, hvornår og hvad der passer jer bedst i samarbejdet med skolen.

Hvis du ønsker at oprette et tilbud/forløb så går i ind på følgende link og trykker ”Opret Tilbud”. https://skolenivirkeligheden.dk/middelfart

Ønsker I hjælp til oprettelse af tilbud eller til udvikling af et tilbud er I velkomne til at ringe til fritidskonsulent Thorbjørn Kristensen – 4041 4310 / Thorbjorn.kristensen@middelfart.dk

Obs. Siden er helt ny og derfor ikke helt offentlig endnu. I kan dog stadig gå ind og oprette et tilbud, så det ligger klar når siden bliver offentlig indenfor kort tid.

Ny pulje til Åben Skole forløb

I forbindelse med udbredelsen af skolenivirkeligheden.dk har folkeoplysningsudvalget afsat midler til en ”Åben skole pulje”. Puljen er på 50.000 kroner og støtter folkeoplysende foreninger i at udbyde åben skole forløb til skoler i Middelfart Kommune.

I puljen kan der fx søges til aflønning af instruktører/undervisere, udarbejdelse af undervisningsmateriale, koordinering, udviklingsprojekter i samarbejde med andre foreninger osv.

Puljen bliver åbnet den 10. juni 2019 og vil fremgå på kommunens side under puljer til foreninger. Se her: https://www.middelfart.dk/Kultur%20og%20fritid/Foreninger/Penge/Puljer 

Søg DIF og DGI´s foreningspulje

Mangler din forening midler til redskaber, et projekt eller noget helt tredje? Så er foreningspuljen nu åben for ansøgninger. Puljens formål er at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling.

Ansøgninger op til 30.000 kr. behandles løbende. Ved større ansøgninger er der deadline den 31. juli og 31. oktober. Der er dog et maksimum på 300.000 kr.

Læs mere og ansøg her: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/brug-dgi/medlemsfordele/soeg-dif-og-dgi-s-foreningspulje

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
27. september 2019