Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Initiativgruppe bag aktivitetshus i Aulby efterlyser idéer og ønsker

Aulby får snart sit eget aktivitetshus. Derfor kan du komme med dine idéer til, hvad aktivitetshuset skal bruges til.

En aktiv initiativgruppe under Aulby Kultur- og Idrætsforening har gennem længere tid arbejdet på at skabe et aktivitetshus ved Aulby Skole. Bestræbelserne har nu båret frugt. Middelfart Kommune er ved at indgå en aftale om brug af den tidligere lærer- og kontor bolig ved Aulby Skole til formålet. Bygningen, der trænger til en kærlig hånd, er nu ved at blive sat i stand og er snart klar til at blive taget i brug.

Efterlyser idéer og ønsker

Næste skridt er ifølge initiativgruppen at få indrettet bygningen og fundet ud af, hvilke aktiviteter Aktivitetshuset skal indeholde.

Om det er møbelpolstring, ølbrygning, syning, keramik, it- og foto, fluebinding, metalværksted, pileflet, perler eller noget helt andet, så er alle idéer og ønsker velkomne.

Har du en idé eller et ønske, kan du kontakte initiativgruppens medlemmer. Du finder navne og kontaktoplysninger på hjemmesiden for den lokale gruppe eller på hjemmesiden for bærdygtige lokalsamfund.

For yderligere oplysninger

Ole Gottrup på telefon 4079 6575

Vibeke Skøtt, projektkonsulent for Bæredygtige Lokalsamfund, på telefon 2374 6633

 

19.februar 2021