Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Besøgsrestriktioner ophævet på plejehjem i Middelfart Kommune

Styrelsen for Patientsikkerhed har med øjeblikkelig virkning ophævet besøgsrestriktioner på alle plejehjem i Middelfart Kommune med undtagelse af Skovgade og Fænøsund Plejehjem.

Styrelsen for Patientsikkerhed har netop meddelt, at den ophæver besøgsrestriktioner på alle plejehjem i Middelfart Kommune, hvor beboerne har modtaget 2. vaccination mod COVID-19.

Ophævelsen betyder, at alle igen frit kan besøge Egebo, Fænøsundvænget, Gelsted, Kongshøj og Rudbækshøj Plejehjem i Middelfart Kommune. Alle pårørende vil i morgen tirsdag modtage et brev om de nye retningslinjer. 

 
Besøgende skal dog stadig tage en række hensyn for at undgå smittespredning med Covid19:

  • Som besøgende skal du være uden symptomer (fx hoste eller forkølelse) i 48 timer før dit besøg.
  • Når du ankommer og forlader plejehjemmet skal du afspritte dine hænder eller vaske dem med vand og sæbe.
  • Host og nys i albuen.
  • Kan du ikke undgå fysisk kontakt med din pårørende skal I begge afspritte hænder herefter.
  • Du skal holde to meters afstand mellem dig selv og din pårørende. Kan du ikke dette, skal du anvende et mundbind, som du selv medbringer.
  • Du bedes gennemføre dit besøg i pårørendes egen bolig/stue og om muligt benytte egen indgang fra fx terrassedør. Vi anbefaler at besøg om muligt gennemføres udendørs.
  • Undgå så vidt muligt at røre ved noget - både når du færdes på plejehjemmet og når du er i din pårørendes egen bolig.
  • Hjælp med at afspritte de kontaktflader, du har berørt (fx håndtag, vandhaner m.v.)
    Luft gerne ud i lejligheden under besøget, eller når besøget er ved at slutte

Fortsat besøgsrestriktioner på Skovgade og Fænøsund Plejehjem

Ikke alle beboere på Skovgade og Fænøsund Plejehjem har modtaget 2. vaccination på grund af det tidligere smitteudbrud i sidste måned. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet, at besøgsrestriktionerne på de to plejehjem fortsat er gældende.

Det betyder, at beboerne på Skovgade og Fænøsund Plejehjem fortsat kun kan få besøg af tre faste pårørende - dog kun to gæster ad gangen.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer løbende, om besøgsrestriktionerne på Skovgade og Fænøsund Plejehjem kan fjernes.

Læs mere om besøg på plejehjem på Middelfart Kommunes hjemmeside

15.februar 2021