Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Middelfart Kommune ansætter Rasmus Kjølby som kommunikationschef

1. juni tiltræder 36-årige Rasmus Kjølby som kommunikationschef i Middelfart Kommune. Rasmus Kjølby, der har en fortid som journalist og redaktør i DR, kommer til Middelfart fra en stilling som presseansvarlig i Sønderborg Kommune

Det bliver en 36-årig vendelbo med rødder i spejderbevægelsen, der fremover skal stå i spidsen for Middelfart Kommunes kommunikationsteam - i den nyoprettede stilling som kommunikationschef.

Rasmus Kjølby kommer fra en stilling som presseansvarlig i Sønderborg Kommune, hvor han blandt andet har arbejdet med lanceringen af Tour de France i Sønderborg. Før det har han været journalist og redaktør i DR – på DR Vejret/DR Nyheder og DR Trekanten Vejle.

 

-     - Vi har valgt Rasmus ud af et rigtig godt felt med spændende og meget kvalificerede kandidater. Ud over sin faglige dygtighed, så har Rasmus en meget alsidig baggrund – også med frivilligt foreningsarbejde. Det ser jeg som en stor styrke, siger kommunaldirektør Willy Feddersen.

 

-     - Når vi i Middelfart Kommune vælger at ansætte en kommunikationschef, så er det både fordi, vi har ambitioner for vores kommunikation, og fordi vi har et stort potentiale i at styrke fortællingen om Middelfart Kommune – blandt andet over for potentielle tilflyttere og erhvervsliv. Men vi har en mindst lige så vigtig opgave i at sikre en gennemskuelig og ordentlig kommunikation i vores daglige dialog med borgere og samarbejdspartnere.  Her er vi blandt andet i gang med at implementere en ny hjemmeside, der skal løfte vores digitale borgerservice, fortæller Willy Feddersen.

 

Slutspurten i implementeringen af den nye hjemmeside er blot én af de mange opgaver, der venter Rasmus Kjølby, som glæder sig til at krydse broen over Lillebælt og komme i gang med arbejdet.

 

-    - Middelfart er en spændende kommune i vækst – og med en stærk grøn profil. Jeg ser rigtig meget frem til at give mit bidrag til udviklingen – og være med til at fortælle borgere i kommunen og resten af landet om alle resultaterne, siger Rasmus Kjølby.


04.maj 2020