Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Kommuneplanrevision 2021 - kom med idéer og forslag

Middelfart Kommune skal i gang med at revidere kommuneplanen og vi afholder nu en høring, hvor du til og med d. 25. august 2020 kan komme med idéer og forslag til kommuneplanrevisionen.

Planstrategien og Kommuneplanen indeholder byrådets overordnede mål og planer for udviklingen af Middelfart Kommune. Byrådet har d. 30. september 2019 vedtaget Planstrategi 2019, der lægger op til revision af Kommuneplanen, og det er dén revision, vi nu går i gang med.
 
Revision af kommuneplanen
Når den nugældende Kommuneplan 2017 – som kan ses via følgende link - middelfartkommuneplan (åbner i nyt vindue) - skal revideres, vil vi tage udgangspunkt i de temaer, der fremgår af Planstrategi 2019, som findes på følgene link - Planstrategi 2019.

Der har tidligere været indkaldt idéer og forslag (i maj - august 2019) til kommuneplanrevisionen, og byrådet har i september 2019 taget stilling til, hvilke af de indkomne forslag, der skal arbejdes videre med. Dem arbejder vi videre med, men undersøger med denne høring om der er yderligere idéer og forslag.

Arealudlæg – særligt fokus på Strib, Gelsted og Gamborg
Vi vil i forbindelse med kommuneplanrevisionen gennemgå alle eksisterende arealudlæg og udpege nye områder for at sikre en fortsat balanceret og hensigtsmæssig udvikling af hele kommunen og de enkelte bysamfund. Der vil være specifikt fokus på og involvering af lokalområderne om udbygningsmuligheder i Strib og Gelsted samt rammer for ny bebyggelse i Gamborg. Korte beskrivelser af disse kan ses på følgende link: Beskrivelser af Gamborg, Gelsted og Strib (åbner i nyt vindue)

Produktionsvirksomheder.
Middelfart Kommune skal i henhold til Planloven udpege produktionsområder. Formålet er at sikre produktionsvirksomheder bedre drifts- og vækstvilkår. Forvaltningen har lavet et forslag til udpegning af produktionsområder, som kan ses på følgende link: OPLÆG til udpegning af områder til produktionsvirksomheder i kommuneplan 2021 (åbner i nyt vindue)

Har du kommentarer, idéer og forslag?
Har du forslag og ideer til den forestående kommuneplanrevision kan du sende dem så vi har det senest d. 25. august 2020.

Høringssvar sendes som: 
sikker post med NemID (Borger.dk) til Teknik og Miljøforvaltningen (åbner i nyt vindue)
sikker post med Medarbejdersignatur (Virk.dk) til Teknik og Miljøforvaltningen (åbner i nyt vindue)

eller til Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

I høringsperioden vil der i lokalområderne Gamborg, Gelsted og Strib være mulighed for at høre nærmere om kommunens idéer og overvejelser og komme med input til planen. Du kan kigge forbi, møde planmedarbejderne og komme med dine forslag her:

• Om rammer for ny bebyggelse i Gamborg:
Onsdag den 12. august kl. 19.00-20.30 i Gamborg Forsamlingshus

• Om udviklingsmuligheder for ny bebyggelse i Gelsted
Torsdag den 13. august kl. 19.00-20.30 på Gelsted skole

• Om udviklingsmuligheder for ny bebyggelse i Strib
Torsdag den 20. august 2020 i Strib.
Arrangementet i Strib afholdes i samarbejde med udviklingsgruppen for Bæredygtige lokalsamfund i Strib. Tidspunkt og sted er ikke fastlagt endnu - når det bliver fastlagt opdateres det og kan ses via følgende link - kommuneplanrevision 2021.

Er der spørgsmål er du velkommen til at kontakte Vibeke Nørby på tlf. 8888 4798 eller vibeke.norby@middelfart.dk.

Den videre proces
Efter høringens udløb vil Byrådet behandle de indkomne ideer og forslag og udarbejde et Forslag til Kommuneplan 2021, der forventes offentliggjort maj-juni 2021. Efter behandling af indkomne høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2021 forventes Byrådet at kunne vedtage Kommuneplan 2021 inden udgangen af 2021.

 

15.juni 2020