Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Infomøde for erhvervslivet: Bliv leverandør på kommende anlægsopgaver i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune og Middelfart Erhvervscenter inviterer – traditionen tro – til det årlige informationsmøde for håndværkere og entreprenører om fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Som noget nyt kan du i år vælge at deltage enten fysisk eller digitalt

Middelfart Rådhus indvendigt under byggeriet. Taget ved rejsegildet.


Hvad har Middelfart Kommune på tegnebrættet af bygge- og anlægsopgaver i den nærmeste fremtid? Det kan blandt andre håndværkere og entreprenører blive klogere på, når Middelfart Kommune og Middelfart Erhvervscenter inviterer til informationsmøde om bygge- og anlægsopgaver i kommunen. På mødet vil også Middelfart Spildevand, Boligforeningen Lillebælt og CIVICA deltage.

Arrangementet ligger i år den 3. november kl. 15 til 17 – i byrådssalen på Middelfart Rådhus, hvor de aktuelle afstandskrav og øvrige retningslinjer vedr. COVID-19 naturligvis overholdes. 

- Det går stærkt i Middelfart Kommune i disse år. Vi ser overalt i kommunen, at der investeres i fremtiden med nye virksomheder, boligbyggerier og klimatiltag, der kaster opgaver af sig. På den kommunale opgaveliste står rigtig mange store projekter. Dels har byrådet i 2020 fremrykket anlægsinvesteringer for i alt 69,2 mio. kr., og i budgettet for 2021 ligger der opgaver for 92,9 mio. kr., fortæller kommunaldirektør Willy Feddersen.

Det årlige infomøde er et led i den løbende dialog med erhvervslivet. På informationsmødet bliver interesserede virksomheder opdateret om både indkøb, nybyggeri, renoverings- og vedligeholdelsesopgaver samt bygge- og anlægsopgaver.

Målet med mødet er at styrke dialog og åbenhed om kommunens håndtering af indkøb og udbud – og at sørge for, at virksomhederne er godt klædt på til rent praktisk at byde ind på opgaverne, så konkurrencen i kommunen styrkes.

Det er gratis at deltage i arrangementet og kræver ikke medlemskab af Middelfart Erhvervscenter. Du skal blot tilmelde dig via Middelfart Erhvervscenters hjemmeside. Tilmeld dig arrangementet på Middelfart Erhvervscenters hjemmeside ved at klikke her (åbner i nyt vindue). Her skal du angive, om du ønsker at deltage fysisk (begrænset antal pladser pga. COVID-19 retningslinjerne), eller du vil følge mødet hjemme fra pc’en.

Hvad: Informationsmøde om anlægsopgaver i 2021
Hvor: Byrådssalen, Middelfart Rådhus, Nytorv – eller online fra din pc
Hvornår: Torsdag d. 3. november kl. 15 til 17
OBS: Vi passer på hinanden og overholder de aktuelle COVID-19 anbefalinger.

15.oktober 2020