Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Hjælp biblioteket til at blive (endnu) bedre!

Middelfart Kultur & Bibliotek gennemfører i øjeblikket en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække brugertilfredsheden med bibliotekerne i kommunen.

Har biblioteket de bøger, tidsskrifter, film og spil, som du har lyst til at låne? Møder du imødekommende medarbejdere? Giver biblioteket dig kulturelle input og oplevelser?
Det er noget af det, Middelfart Kultur & Bibliotek gerne vil høre jeres mening om, i den brugerundersøgelse, der foretages i marts-april måned. Undersøgelsen er målrettet borgere over 15 år og udsendes pr. e-mail i den kommende tid. E-mailen med spørgeskemaet sendes til et tilfældigt udvalg af vores lånere. En anden del af undersøgelsen gennemføres med telefoninterviews.

Du kan også besvare spørgeskemaet her:
https://www.surveygizmo.eu/s3/90220912/Bibliometer-2020-Middelfart

Resultaterne fra undersøgelsen kan ses på bibliotekets hjemmeside senere på foråret.
Brugernes input er vigtige
"Bibliometeret", som undersøgelsen hedder, tager udgangspunkt i, hvad der vigtigt for jer der bruger biblioteket. Undersøgelsen kan give svar på, hvad forskellige brugergrupper, for eksempel børnefamilier, unge eller ældre, sætter pris på og hvad der skal sættes særligt fokus på, rundt omkring på de enkelte biblioteker.
Undersøgelsen er udformet af det eksterne analysefirma Moos-Bjerre A/S og vil kunne sammenlignes med tilsvarende undersøgelser i andre kommuner.
Undersøgelsen gennemføres selv om myndighederne p.t. har lukket alle landets biblioteker. Biblioteksoplevelsen i besvarelsen skal derfor ses ud fra den normale benyttelse.
Vi håber, at mange af bibliotekets brugere vil deltage i undersøgelsen. Deltagelsen er anonym og tager cirka 10 minutter at besvare.

23.marts 2020