Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Tilbage til hverdagen: Middelfart Rådhus genåbner med udvidede åbningstider i Borgerservice

Nu er du igen velkommen i Borgerservice på Middelfart Rådhus. Onsdag vendte medarbejderne tilbage, og vi glæder os til at se dig, men husk at bestille tid.

Efter flere måneders arbejde på hjemmekontoret er de kommunalt ansatte på Middelfart Rådhus nu vendt tilbage til arbejdspladserne på rådhuset på Nytorv.

For dig betyder det blandt andet, at du nu igen kan møde op på rådhuset, hvis du bestiller en tid i borgerservice, når du f.eks. skal have lavet nyt pas eller kørekort.

Og selv om Borgerservice har været lukket for fremmøde i flere måneder, er der masser af muligheder for at få en tid. Middelfart Kommune har nemlig udvidet åbningstiderne i borgerservice med næsten det dobbelte, så Borgerservice nu har åbent i 34,5 timer i løbet af ugen.

Overskud og forståelse
Onsdag dukkede de første borgere og medarbejdere op i Borgerservice. Der var ikke problemer med ophobning af tidsbestillinger, og de borgere, der mødte op, kom med overskud og forståelse for, at tingene ikke har været som de plejer i lang tid.

Så har du brug for f.eks. nyt pas eller kørekort kan du ringe og bestille en tid i borgerservice på 8888 5500 eller du kan bestille tid på www.middelfart.dk.

Husk, at du også kan få fornyet dit pas og dit kørekort andre steder end i din bopælskommune. Du er velkommen til at benytte Borgerservice i den kommune du arbejder i eller kører igennem på vej hjem. Bare husk at bestille tid J

Vi glæder os til at hjælpe dig.

27.maj 2020