Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Bogormene er i hopla

Første uges udlån fra bibliotekerne i Middelfart Kommune bekræfter, at ”sulten” efter læseoplevelser er stor. I den første åbnings-uge er der lånt 4.510 bøger, og det er 1.000 flere i forhold til den tilsvarende uge sidste år.

Også lysten til at reservere bestemte titler er markant større nu end i en almindelig uge før coronakrisen. Siden bibliotekerne i Middelfart Kommune åbnede i sidste uge er der afleveret ikke færre end 9.120 udlånte bøger

Endnu er der ikke adgang til selvbetjening, så fra i morgen udvider biblioteket på KulturØen derfor åbningstiden og giver adgang kl. 17-19. Lørdag er åbningstiden dog stadig kl. 10-14. Efter pinse er også aviserne tilbage til læsning på biblioteket.

På KulturØen har turistinformationen fortsat lukket, mens biografen åbner i morgen fredag den 29. maj, og det sker med forestillinger på skift i de to sale, så der er tid til at spritte af og sikre en tryg biograf-oplevelse - med god afstand mellem besøgs-grupperne.

28.maj 2020