Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Den Gamle Lillebæltsbro

Middelfart Kommune indgår samarbejde med Hold Danmark Rent

Nu kan alle typer af foreninger i Middelfart Kommune få muligheden for at tjene sponsormidler på at samle henkastet affald med Hold Danmark Rents nye frivilligheds- og sponsorkoncept.

Middelfart Kommune går med sin deltagelse i Ren Natur ind i et ikke-før-set samarbejde mellem det private erhvervsliv, Hold Danmark Rent og frivilligheds- og foreningslivet. Helt praktisk betyder det, at lokale foreninger kan tjene 3000 kr. i sponsormidler på at samle henkastet affald på en bestemt rute i kommunen.

”I Middelfart Kommune går vi højt op i vores natur og vandområder, derfor ligger det lige til højrebenet at deltage i Ren Natur, således at vi ikke kun får fjernet gammelt affald, men også får skabt bevidstgørelse på området,” siger biolog i Middelfart Kommune,  Brian Olsen. Han fortsætter ”Vi har fundet plast i fiskene i vores lokale farvande og henkastet affald er ikke kun et problem langt væk. Det havner også i vores lokale vandmiljøer. Det er vigtigt for os at skabe oplysning og viden om, at vi alle kan gøre en forskel lokalt.”

Foreningerne vil få tilsendt indsamlingsudstyr og vil skulle gennemgå uddannelsesmateriale om henkastet affald under indsamlingen. Ruterne ligger på steder, hvor kommunen kun har sjælden drift. Meget af det henkastede affald, som ligger i naturen, er gammelt, og det er vigtigt at få det fjernet.

Se ruterne i Middelfart Kommune https://rennatur.org/middelfart-kommune/

Registrer jeres forening inden 31. maj og få mulighed for at tjene 3000 kr. i sponsormidler. Læs mere om Ren Natur, og hvordan det fungerer her: www.rennatur.org

Alle typer af foreninger kan registrere sig og der er åbent for registreringen nu.

KONTAKT

For yderligere information om Ren Natur

Sofia Fromberg, koordinator Ren Natur, sf@holddanmarkrent.dk Tel. 41 75 05 08

Brian Olsen, Biolog og koordinator Middelfart Kommune Brian.Olsen@middelfart.dk Tel. 88 88 48 70

Merete Nørgaard, Projektkoordinator Naturpark Lillebælt, Merete.Norgaard@middelfart.dk Tel. 88 88 48 34

20.maj 2019