Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Middelfart Kommune og Naturpark Lillebælt markerer World Cleanup Day

Motor Mille kommer og underholder de yngste, når Middelfart Kommune markerer World Cleanup Day på Middelfart Gl. Havn.

Middelfart Kommune afholder event på Gl. Havn i Middelfart lørdag den 21. september 2019 med projektet Ren Natur skabt af foreningen Hold Danmark Rent.

Dagen er international World Cleanup Day, hvorfor Middelfart Kommune markerer dagen i samarbejde med Naturpark Lillebælt. Læs mere om World Cleanup Day her: https://plasticchange.dk/world-cleanup-day-2019/

Til arrangementet kommer Motor Mille fra Ramasjang og underholder de yngste.

Derudover er der forskellige aktiviteter og taler, bl.a. skraldekunst (her kan alle være med til at lave kunst af affald) og I vil kunne se, hvordan man finder plast i fisk (fra lokale farvande).

Der vil være kaffe og sødt til ganen sponsoreret af SPAR, der er national sponsor af Ren Natur, og senere på dagen vil dykkerklubben i Middelfart dykke efter affald i Middelfart Gl. Havn.

Arrangementet er åbent for alle borgere og forbipasserende.

 

Læs hele programmet her.

19.september 2019