Miljøtilladelse til hestehold/ridecenter på Billesbøllevej 14, 5463 Harndrup
I henhold til § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. meddeler Middelfart Kommune miljøtilladelse til hestehold/ridecenter på Billesbøllevej 14, 5463 Harndrup, matr.nr. 1h Billesbølle Hgd., Fjelsted.
Enhver med en individuel væsentlig interesse i sagens udfald samt en række foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan inden 4 uger fra offentliggørelse klage over afgørelsen. Klagefristen er således den 20. november 2019 kl. 23.59.
Nærmere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart.
Afgørelse med klagevejledning kan du finde på følgende link: Afgørelser og annonceringer - Landbrug
23.oktober 2019