Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Den Gamle Lillebæltsbro

Kommunal rottebekæmpelse og ekstra rottetilsyn

Middelfart Kommune fører lige nu ekstra tilsyn med udvalgte ejendomme.

Det drejer primært om landbrugsejendomme, som i perioden 1. oktober 2019 til 29. februar 2020 vil få et ekstra tilsyn. Har du spørgsmål til, om din ejendom er omfattet af de ekstra tilsyn, kan du henvende dig til kommunens Natur- og Miljøafdeling på 88 88 55 00.

Under de ekstra tilsyn vil ejendommen blive gennemgået for rottetilhold.
 
Bemærk at rottebekæmperen, hvis han ikke træffer nogen hjemme, også vil gennemgå din ejendom. Dog kun udenfor. Efterfølgende vil der blive lagt en seddel i postkassen, der angiver, at du har haft besøg. Såfremt der er konstateret rottetilhold på din ejendom, vil det ligeledes fremgå oplysninger herom.

Det understreges, at alle landbrugsejendomme til en hver tid, dvs. også udenfor perioden for de ekstra tilsyn, kan henvende sig til kommunen vedrørende rottebekæmpelse.

Såfremt du konstaterer rotter eller har mistanke om rotter, skal du hurtigst muligt anmelde det  til kommunen, ved at benytte dig af selvbetjeningsløsningen på følgende link - anmeld rotter (åbner i nyt vindue).
 
Du kan også ringe til Kommunen på 88 88 55 00.

Bemærk endvidere at ejer eller dennes repræsentant skal være hjemme, når rottebekæmperen, kommer på besøg første gang.

Ved giftudlægning
For at sikre en effektiv rottebekæmpelse, undgå utilsigtede forgiftninger og unødig resistensudvikling, må der ikke udleveres gift til borgere, hverken på almindelige ejendomme eller på lukkede svinebesætninger. Den kommunale rottebekæmper skal med andre ord ind på ejendommen og selv bekæmpe rotter. Det giver langt det bedste resultat. Ud over at du ikke selv må foretage bekæmpelse af rotter med gift, er også besiddelse af rottegift forbudt.



03.oktober 2019