Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Middelfart vil have havhaver 

Middelfart Kommune og Naturpark Lillebælt inviterede tirsdag den 8. oktober til et ganske særligt informationsmøde, hvor nysgerrige kunne høre mere om muligheden for at blive havbonde i en hel ny havhaveforening i Middelfart Kommune. Og interessen var stor. Hele 75 nysgerrige mødte op, og knap halvdelen - 33 personer - meldte sig til den stiftende generalforsamling, som afholdes inden længe. 

Havhøst
Arrangement gik over al forventning, og lige nu tyder alt på, at vi får havhaver til Middelfart. Det er fantastisk at opleve så stor interesse for de marine ressourcer, og for de muligheder som havhaverne bringer med sig. For eksempel hvordan blå økosystemer kan afhjælpe klima- og miljøproblematikker, bl.a. ved at dyrke bæredygtige afgrøder som f. eks. blåmuslinger og tang.
 
Til informationsmødet kunne de nysgerrige blandt andet høre om nyttehaverne under vandoverfladen fra Bodil Sofie Espersen, der har flere års erfaring som naturvejleder i den landsdækkende organisation Havhøst, og fra Bernt Kjær Sørensen, som er formand i Maritime Nyttehaver Kerteminde. Og så blev der selvfølgelig også smagt på sagerne. Menuen stod nemlig på syltet tang og dampede blåmuslinger.
 
Middelfart Kommune er en del af det landsdækkende netværk Havhøst, der med støtte fra VELUX FONDEN, Friluftsrådet og Spar Nord Fonden arbejder for at skabe større forståelse for blå økosystemer og marine ressourcer blandt andet ved at dyrke og nyde de mest bæredygtige afgrøder, der findes i dette land, nemlig blåmuslinger og tang. Det sker også gennem kommunens engagement i Naturpark Lillebælt hvor formålet er at styrke og værne om områdets storslåede natur og bidrage til, at lokale og gæster får glæde af naturen i og omkring Lillebælt.
  
Landsdækkende bevægelse af havbønder
Der findes i dag omkring 500 havbønder, som dyrker maritime nyttehaver langs de danske kyster, og der kommer hele tiden flere til.


Læs mere om Havhøsts arbejde med maritime nyttehaver på www.havhøst.dk og se hele programmet på www.havhøst.dk/begivenheder.
 
Find oversigten over lokale foreninger her https://www.havhøst.dk/landet-rundt/

10.oktober 2019