Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Brevstemme og skift af valgsted

FOLKETINGSVALG: Middelfart Kommune orienterer om brevstemmeafgivning og om mulighed for at skifte valgsted på grund af handicap/ behov for hjælpemidler til Folketingsvalg den 5. juni 2019

Der afholdes valg til Folketinget den 5. juni 2019.

Brevstemmeafgivning:
Alle vælgere kan brevstemme i Borgerservice, Nytorv 9, 5500 Middelfart fra onsdag den 15. maj 2019 til og med lørdag den 1. juni 2019 kl. 16.00.

Den 25. maj har vi åben på rådhuset fra kl. 10-13 for brevstemme til Folketingsvalget.
Den 1. juni har vi åben på rådhuset fra kl. 9-16 for brevstemme til Folketingsvalget.  

Lørdag den 18. maj 2019 og lørdag den 25. maj 2019 holder Nørre Aaby og Ejby Biblioteker åbent for brevstemmeafgivning fra 10.00 – 12.00

Mulighed for at brevstemme i hjemmet:
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på af-stemningsstedet kan brevstemme i hjemmet, hvis de indgiver ansøgning herom senest den lørdag den 25. maj kl. 13.00

Mulighed for at skifte valgsted på grund af handicap eller nedsat førlighed:
På valgdagen den 5. juni 2019 har alle valgsteder hjælpemidler i form af en ledlampe, en lup og en tyk sort pen.
Særligt på Vestre Skole findes et hæve/sænkebord og et CCTV-anlæg

Grundlæggende har alle valgsteder i Middelfart Kommune en god tilgængelighed, også for kørestolsbrugere

Tilgængeligheden til valgstedet på Hyllehøjskolen er dog ikke optimal for kørestolsbrugere, men der kan fra handicapparkeringsplads tilkaldes hjælp via ringeanlæg.

Du kan søge om at afgive din stemme på valgdagen på et andet valgsted i kommunen end det du er tilknyttet, såfremt ønsket er begrundet i handicap eller nedsat førlighed. Din ansøgning skal være Borgerservice i hænde senest tirsdag den 28. maj 2019 kl. 12.00

Se Middelfart Kommunes hjemmeside for nærmere information, for åbningstider til brevstemmeafgivning, for ansøgningsskema til at brevstemme i hjemmet og for ansøgningsskema om at skifte valgsted på grund af handicap eller nedsat førlighed:

www.middelfart.dk/folketingsvalg

Du kan også ringe til Borgerservice for nærmere oplysninger.

08.maj 2019