Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Tømning af dagrenovation i forbindelse med jul og nytår 2018

Se hvornår din dagrenovation bliver afhentet mellem jul og nytår - og hvornår genbrugspladserne har lukket.

Tømmedage:
Mandag d. 24/12 - tømmes lørdag d. 22/12
Tirsdag d. 25/12 - tømmes søndag d. 23/12
Mandag d. 31/12 - tømmes lørdag d. 29/12
Tirsdag d. 1/1 - tømmes søndag d. 30/12

Øvrige dage tømmes på den sædvanlige tømmedag.

Ved manglende tømning kan man med fordel melde det via affaldonline på vores hjemmeside www.middelfart.dk/affald

Ekstra dagrenovation
Skulle der blive behov for at komme af med ekstra dagrenovation, kan der købes ”røde ekstrasække” på genbrugspladserne og ved Borgerservice. Sækken placeres ved siden af skraldespanden/stativet, så tages den
med ved næste tømning.

Det er vinter – og vi kan blive ramt af sne og glatføre
Du kan gøre dit til at dagrenovationen, papir samt sække med genanvendeligt affald afhentes:
- husk at tænde lys, så adgangsvejen kan ses (hvis du får hentet inde på din grund)
- ryd adgangsvejen til din beholder/stativ/sæk for sne – vi tømmer fra kl. 7.00
- salt/grus hvis der er glat – der kan afhentes 2 spande grus på genbrugspladsen til dette formål
- stil din beholder/sæk frem mod kørevejen, hvis der er sne – husk håndtagene udad

Vi henter dagrenovation, papir og sække med genanvendeligt affald, hvor der er ”sort” adgangsvej. Et tyndt lag sne kan dække over en glat og iset adgangsvej.

Gavepapir
Gavepapir, bånd og lign. hører ikke til i pap eller papir beholderen. Det afleveres i skraldespanden eller som småt brændbart på genbrugspladsen.

Fyrværkeri
Afskudt fyrværkeri skal afleveres som småt brændbart på genbrugspladsen eller i din dagrenovationsbeholder.
Ikke affyret fyrværkeri skal afleveres som farligt affald på genbrugspladsen - henvend dig til genbrugsvejlederen for aflevering.

Flaske- og metalcontainere
Flaske- og metalcontainere på offentlige arealer fjernes fredag d. 28. december og sættes op igen onsdag d. 3. januar.

Genbrugspladserne
Alle genbrugspladser holder lukket flg. dage:
Mandag d. 24/12
Tirsdag d. 25/12
Onsdag d. 26/12
Mandag d. 31/12
Tirsdag d. 1/1

Øvrige dage følger almindelige åbningstider for pladserne. - åbningstiderne kan ses på vores hjemmeside www.middelfart.dk/affald 

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Affald & Genbrug
Tlf.: 8888 4850
Mail: post.renovation@middelfart.dk  

04.december 2018