Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

STU Middelfart blandt landets otte bedste

Jagten på best practise. Det var anledningen, da analyseinstituttet Epinion for leden lagde vejen forbi STU Middelfart. Den lokale STU, som står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, er nemlig en af landets dygtigste.

I hvert fald hvis det står til Undervisningsministeriet, som har udvalgt STU Middelfart - og syv andre af landets i alt 403 STU’er - til en analyse af best practise i arbejdet med at uddanne unge med særlige behov.

Analysen har særligt fokus på erfaringer med at fastholde de unge under uddannelsen og at sikre høj beskæftigelse efter endt uddannelse.

- En væsentlig grund til de gode resultater hos os er, at vi altid tager individuelle hensyn til den enkelte unge i den daglige undervisning og i koordineringen af den samlede indsats. De erfaringer har vi naturligvis givet videre til Epinion, så andre kan få glæde af dem, forklarer Leder af STU Middelfart, Ralf Buch.

Udover besøget hos STU Middelfart besøgte Epinion også STU Middelfarts partnere UU-Lillebælt og Job- og Vækstcenter Middelfart for at få et samlet billede af indsatsen i Middelfart Kommune.

FAKTA om STU Middelfart:

  • STU Middelart er Middelfart Kommunes Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse.
  • Uddannelsen er 3-årig og retter sig mod unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Aldersgruppen er unge, der har afsluttet folkeskolen, og som endnu ikke er fyldt 25 år.
  • Formålet med uddannelsen er at fremme den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet.

Læs mere om STU Middelfart her

14.november 2018