Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

PRESSEMEDDELELSE: Nyt naturudvalg er trukket i arbejdstøjet

Middelfart Kommunes naturudvalg er begyndt sit arbejde med at finde frem til nye måder, borgerne kan få glæde og gavn af den smukke og varierede natur, der omgiver os. I begyndelsen af juli holdt de ni medlemmer deres første møde og nu er udvalget trukket i arbejdstøjet for at skabe bedre adgang til området omkring Røjle Klint

Klimavenligt mad

Borgerne i Middelfart Kommune skal have så stor glæde og gavn af naturen som muligt, og det skal kommunes nye naturudvalg være med til at sørge for. Udvalget holdt sit første møde over et klimavenligt måltid i Naturcentret på Hindsgavl. Senest har Naturudvalget været på tur til Røjle Klint, hvor adgangen til og formidlingen af naturen skal forbedres.

Middelfart Kommune annoncerede tidligere på året efter naturinteresserede ildsjæle, der ville være med til at gøre en forskel for kommunens natur ved at være med i Naturudvalget. Ni ansøgte, hvoraf tre er kommet med i udvalget. En af dem er Jacqueline Borgquist, som har budt sig til for netop at sprede budskabet om naturens mange kvaliteter:

  • Jeg har valgt at deltage, fordi naturen kan bruges til mange ting og endda bidrage til bedre livskvalitet. Naturoplevelser behøver ikke være den højeste top eller den længste tur. Det kan også være at finde ro. På den måde, er naturen derude, og der behøves måske ikke nødvendigvis anlægges noget nyt, men bedre kommunikation af mulighederne kan også gøre en forskel. Det vil jeg gerne være med til.

I løbet af de næste tre år vil udvalget rådgive Byrådet om natur og borgernes adgang dertil.

Rådgivningen kommer til at dreje sig om fire hovedpunkter:

  • Beskyttelse og benyttelse af naturen via borgerinddragelse.
  • Naturens potentiale i forhold til oplevelser og læring, sundhedsfremme og livskvalitet.
  • Formidling af viden og glæde ved hav, kyster og landskaber.
  • Naturens kvalitet som levested for dyr og planter med stor artsrigdom.

Det nye udvalg er sammensat af tre byrådspolitikere, tre borgere og en række repræsentanter fra det lokale foreningsliv. De tre byrådspolitikere er Peter Storm (S) (formand), Karin Riishede (V) (næstformand) og Paw Nielsen (Ø). Følgende foreninger og råd er repræsenteret: Destination Lillebælt, Friluftsrådet, Naturvejlederne i Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Landbruget, Det fælles elevråd og Ungdomsrådet.

Formidling Røjle Klint

Formand Peter Storm er klar:

  • Vi skal sikre den bedst mulige borgerinddragelse, når der bliver udarbejdet planer og projekter, der har med kommunens natur at gøre. Det handler i høj grad om fokus på formidling og kommunikation. Og ikke mindst om naturglæde! Det er også med de briller, vi netop har været en tur på Røjle Klint.

Nogle af de kommende opgaver kommer til at handle om fire konkrete naturprojekter i kommunen: Staurby Skov, Naturpark Lillebælt, Marinaplanen og rekreative stier.

Middelfart Kommune annoncerede tidligere på året efter naturinteresserede ildsjæle, der ville være med til at gøre en forskel for kommunens natur ved at være med i Naturudvalget. Ni ansøgte, hvoraf tre er kommet med i udvalget.

Udvalgets medlemmer:

Peter Storm (S), Karin Riishede (V), Paw Nielsen (Ø), Anders Franz Johansen (Destination Lillebælt), Erik Bukh (Friluftsrådet), Mads Brodersen (Naturvejlederne i Danmark), Steen Christensen (Danmarks Naturfredningsforening), Søren Bonde (Landbruget), Emil Jepsen (Ungdomsrådet), Gitte Nørskov Vase (borger), Anders Bærholm Frikke (borger), Jacqueline Borgqvist (borger)

Yderligere oplysninger

Peter Storm, formand for naturudvalget, tlf. 41 98 02 10.

10.september 2018