Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Middelfart Kommune ser grønt

Middelfart Kommune slår op med de fossile brændsler og forbliver dermed i kommunernes grønne førergruppe. Et enigt byråd har droppet investeringerne i fossile brændsler.

”Vores beslutning sender et tydeligt signal til omverden om at den fossile æra skal slutte. Det er jo i bund og grund dårligt købmandskab at finansierer årsagen til klimakrisen, for bagefter at finansiere følgevirkningerne. Det billigste, og etisk forsvarlige, er at reducere drivhusgasudledningerne omgående ved ikke at investere i sort energi.” udtaler borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Af Middelfart Kommunes kontantbeholdning på omtrent 207 mio. kroner er det kun 39 mio. kroner, der er sat i aktier – og af det beløb er det kun en mindre del, der er sat i sort energi. En del der nu er forsvundet.

Klimachef Morten Westergaard er også begejstret for beslutningen og udtaler ”Byrådets beslutning glæder mig. Byrådet træder i karakter politisk, og sender klart signal til administrationen om at grøn omstilling er nu. Økonomisk set vurderer jeg også det er vindervejen vi tager. På kort og lang sigt.”

Nogle af de ting der er bemærkelsesværdigt er at det er en klar trend om at grønne investeringer er økonomiske fordelagtige. Derfor er store investeringsvirksomheder som Goldman Sachs også begyndt at investere massivt i grøn energi selvom oliepriserne har faldet. Verdens største investeringsselskab, Blackrock, lancerer en fossilfri portefølje til de kunder, der ønsker at undgå selskaber, der investerer i kul, olie og gasindustrien. Nordea Invest og andre investeringsselskaber er ligeledes begyndt at pege på de bæredygtige investeringer, som økonomiske investeringsscenarier. Der er således en række muligheder for at undgå at investere i CO2 udledende brændsler. Samtidig har de Nordisk lande i 20 år demonstreret I 20 år at vækst I BNP foregår selvom energi-relateret CO2 emissioner falder.

”Det er en lokal politisk beslutning. Det er også en beslutning, der bør udvikle debatten nationalt om hvad vi investerer i. I øjeblikket favoriserer afgifterne langt hen ad vejen ikke den grønne omstilling. Vi ser eksempler på beregninger, der siger at hver dansker gennem afgifter støtter sort energi med flere tusinde kroner pr. år. Det må vi lave om. Vi har ikke råd til andet, hverken etisk, politisk eller økonomiske” Slutter Johannes Lundsfryd Jensen, med en klar opfordring til andre kommuner om at følge trop.

Yderligere information
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, tlf. 8888 5500
Klimachef Morten Mejsen Westergaard, tlf. 2054 4795

26.juli 2018