Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Livreddende kurser til rådhusmedarbejdere

Alle faste medarbejdere i foyeren har gennemført et 12-timers udvidet førstehjælpskursus og lært at bruge hjertestarteren i foyeren.

Hjertestarter

Nu er rådhuset på Nytorv blevet et lidt sikrere og tryggere sted at færdes for både borgere og medarbejdere. Alle faste medarbejdere i foyeren har nemlig gennemført et 12-timers udvidet førstehjælpskursus. Det er medarbejderne i Borgerservice og administrationsteamet fra Job og Vækstcenteret, der har gennemført kurset, hvor de blandt meget andet har lært at bruge den hjertestarter, der hænger i foyeren.

Medarbejderen har lært om førstehjælpen A-B-C, der bruges ved hjerte-lunge-redning (HLR).

A-B-C står for:

    • A: Airways – Sikre frie luftveje
    • B: Breathing – Kontroller vejrtrækning
    • C: Circulation – kontroller kredsløbet og stands blødninger

Studier viser, at effektiv HLR og brug af hjertestarter kan øge overlevelsen fra under 10 procent til næsten 70 procent, og medarbejderne i foyeren på Nytorv er nu rustet til en situation, hvor livreddende førstehjælp bliver nødvendigt.

12.februar 2018