Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Den Gamle Lillebæltsbro

Den gode historie: kvalificeret arbejdskraft – nu og i fremtiden

40 virksomheder deltog, da Middelfart Kommunes Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg havde inviteret til fyraftensmøde om kvalificeret arbejdskraft.

Kvalarbejd

Fremmødet var stort, da der var inviteret til fyraftensmøde med fokus på fremtidens kvalificerede arbejdskraft på Hotel Park onsdag den 31. oktober. 40 virksomheder deltog i fyraftensmødet som Middelfart Kommunes Beskæftigelses og Arbejdsmarkedsudvalg havde inviteret til.

Middelfart Kommunes Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg har i forbindelse med Trekantsområdets temauge "Industriens uge" sat fokus på, hvordan Job- og Vækstcenter Middelfart sammen med virksomhederne kan sikre, at virksomhed kan udvikle på den eksisterende arbejdskraft og få unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Der bliver kamp om den kvalificerede arbejdskraft i fremtiden. På grund af den lave ledighed oplever Middelfart kommunes virksomheder en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft – særligt indenfor erhvervsuddannelses-fagene. Det betyder, at virksomhederne enten må ansætte kandidater, der allerede er i job med øget lønkonkurrence til følge, eller undlade at ansætte og sige nej til ordrer.

- Behovet for kvalificeret arbejdskraft er allerede i dag helt åbenlyst, og det behov vil blive endnu større i fremtiden. Hvis vi skal løse den udfordring må vi arbejde sammen på tværs af kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og det er en af de ting, vi har lagt op til med dette fyraftensmøde, siger formand for Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune, Mikke Dragmose-Hansen

 

kvalarbejd

 

Fyraftensmødet var delt i to dele. Første del handlede om, hvordan Middelfart Kommunes virksomheder kan være med til at påvirke unges uddannelsesvalg og sikre adgangen til kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Her var der oplæg fra DIMA ved konsulent Mikkel Jensen, direktør Karl Aage Nilsen fra City Group A/S, Karl Aage Nilsen fra Dansk Byggeri Fyn og Bettina Hoffmann, Middelfart Kommunes skolekonsulenter.

Anden del af fyraftensmødet havde fokus på hvilke muligheder virksomhederne i Middelfart har for at sikre kvalificeret arbejdskraft på kort sigt ved hjælp af voksenlæreordningen og intern opkvalificering skræddersyet branchen med oplæg fra Charlotte Toft - HR Operational Partner, Fiberline, Kia McDermott, Job- og Vækstcenter Middelfart og Job- og Vækstcenter Middelfarts to uddannelseskonsulenter Helle Peterson og Vesna Grell.

08.november 2018