Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Brud på gasledning i vejen ved Skrillingeskolen gav en times evakuering tirsdag middag

Elever og personale fik uventet besøg af Fyns Politi og Trekantbrand, men efter en times evakuering til de bagerste huse på skolen kunne alle gå tilbage til hverdagen.

Pedellen på Skrillingeskolen blev tirsdag den 6. marts omkring kl. 11.30 kontaktet af Fyns Politi med meldingen om et muligt gasudslip fra en overgravet gasledning i vejen, der støder op til skolens område.

Skoleleder Karin Munk Petersen fik efter anvisning fra indsatslederen på stedet stille og roligt evakueret børn og personale til de bagerste huse på skolen og lukket vinduer og døre.

Evakueringen forløb i god ro og orden, og børn og personale kunne gå tilbage til hverdagen igen ca. 50 min senere, da afmeldingen kom kl. 12.20. Lækket var fundet og lukket og alle bygninger og udearealer kan bruges igen.

Skoleleder Karin Munk har kort efter evakueringen orienteret forældrene.

 

06.marts 2018