Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Bekymret for en hjemløs i kulden?

Hvis du møder en hjemløs på din vej her i kommunen og er bekymret for om han eller hun er ok i kulden, så kontakt os. Vores gode kolleger sidder klar i Social- og Sundhedsforvaltningen på tlf. 88885812 eller 88884696 i åbningstiden eller på den nyoprettede akut-telefon.

Bekymret for en hjemløs i kulden?

AKUT-TELEFON: 2286 5627: Vi har på grund af kulden oprettet en særlig akut-telefon ved bekymring for en hjemløs. Telefonen er åben udenfor rådhusets åbningstid og betjenes af en medarbejder, som kan vurdere om den hjemløse skal på sygehuset eller et forsorgshjem.

Hvis du vurderer, at den hjemløse er nedkølet, så liv eller helbred er i fare, så skal du ringe 112.

Er du hjemløs i Middelfart Kommune og ønsker hjælp?
Så kontakt os på ovenstående telefonnummer eller mød op i borgerservice på hverdage fra kl. 10-14 (fredag til kl. 13), så guider vi dig videre til et sted at sove.

Da vi i Middelfart Kommune har meget få hjemløse, der lever på gaden, så samarbejder vi med tilbud i Kolding og Odense kommuner. Derfor kan du møde op på følgende steder og få et sted at sove i læ for kulden:

- Kirkens Korshærs Herberg, Benediksgade 23, 5500 Odense c. Tlf. 66 12 15 93
- Forsorgshjemmet St. Dannesbo, Bryllevej 20 5250 Odense SV. Tlf. 63 75 92 00
- Forsorgshjemmet Overmarksgården, Dyrehavevej 175, 6000 Kolding. Tlf. 79 79 76 00

 

28.februar 2018