Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Daghøjskolen

Daghøjskolen er et tilbud til dig, som har tiltagende hukommelsesbesvær og som har svært ved at deltage i de eksisterende foreningsaktiviteter. Kom og vær sammen med andre, som er i samme situation og deltag i en eller flere af de aktiviteter, som daghøjskolen tilbyder.

Vi tilbyder forskellige aktiviteter i Vestfyns Kultur – og Idrætscenter, Idrætsvej 9, 5580 Nørre Aaby hver mandag og torsdag ml. kl. 9.30 – 15.30.

Tilmelding og yderligere information
Daglig leder Pia Konradsen på tlf. 3133 7314 mandag - torsdag ml. 8 -9 eller pia.konradsen@middelfart.dk

Aktiviteter i uge 48 – 50:

Torsdag d. 30. november 

  • Kl. 9 – 10.15, Kvikke kvinder 60 + v. Ellen
    Et hold for ALLE kvinder på 60+, hvor der bl.a. spilles hockey, håndbold og laves afspænding på bold – vi sætter stor pris på socialt samvær. I Hal 1, pris 20 kr. pr. gang
  • Kl. 10 – 12, Åben rådgivning v/demenskoordinator i Middelfart Kommune
    Daghøjskolen 
  • Kl. 10.30 – 12, Kreativ gruppe v. Connie
    Vi skal hygge med håndarbejde, så kom med det håndarbejde du evt. har gang i lige nu – og kom gerne med ideer til hvad vi fremafrettet skal lave. I daghøjskolens lokaler. 
  • 14 – 15, Cirkeltræning v. Alice
    Vi skal både træne og have det sjovt, og niveauet er så alle kan deltage. Træningen er kredsløbs- og styrketræning, hvor vi arbejder/træner rundt på poster, og får arbejdet både med arme, ben og ryg - og så får vi pulsen op. Holdrummet v/daghøjskolen, pris 25 kr. pr. gang.

Mandag d. 4. december

  • Kl. 9.30 – 11, Læseklubben v. Dorte
    Dorte læser en novelle, og undervejs i læsningen bliver der holdt pauser, hvor tekstens handling og tema bliver diskuteret. Det bliver en veksling mellem højtlæsning og samtaler. Daghøjskolen. 
  • Kl. 11.30 – 12.30, Badminton v. Pia
    Kom og have det sjovt med at spille badminton– vi kan risikerer at få pulsen op, men der er plads til alle.
    I Hal 3, pris 40 kr. pr. gang. 
  • Kl. 13 – 15.30, Julehygge m. Elly og Anny
    Vi skal bage Jødekager sammen med Elly og Anny. Vi får kaffe, og selvfølgelig skal vi også smage på småkagerne, og så synger vi julesange. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag. Daghøjskolen, pris 20 kr.

Torsdag d. 7. december

  • Kl. 9 – 10.15, Kvikke kvinder 60 + v. Ellen
    Boldspil og afsluttende afspænding, samt socialt samvær. I Hal 1, pris 20 kr. pr. gang. 
  • Kl.11.30 – 13.30, Fællesspisning
    Vi mødes og får en god frokost sammen. Menuen er Sild m. karrysalat, Æg og rejer, Tarteletter m. høns i asparges, Ost – alt dette for kun 50,- kr. så kom og få et par hyggelige timer med god mad. Tilmelding til Pia senest d. 4 /12, pris kr. 50. 
  • Kl. 14 – 15, Cirkeltræning v. Alice
    Styrkelse af kondition og muskler i holdrummet v/daghøjskolen. Pris 25 kr. pr. gang
    Mandag d. 11. december 
  • Kl. 9.30 – 11, Læseklubben v. Dorte
    Dorte læser en novelle og sammen taler vi om den. 
  • Kl. 11.30 – 12.30, Badminton v. Pia
    I Hal 3, pris 40 kr. pr. gang. 
  • Kl. 14 - 15.30/16, Guidet tur i Hindsgavl dyrhave med naturvejleder Annette Weiss
    Vi mødes ved hovedindgangen v/naturcenteret, Galsklintvej 2 i Middelfart kl. 14. Vi går så en tur rundt i dyreparken sammen med Annette Weiss, som kan vise og fortælle om hvad der sker i dyreparken lige nu.
    Vi afslutter med en kop kaffe inde i naturcentret. Pris kr. 20.
    Ved deltagelse i læseklubben samt kreativgruppen kan der købes kaffe og frugt - pris: 20 kr.

Frivillig i daghøjskolen?
Kunne du tænke dig at deltage som frivillig i daghøjskolen? Vi vil gerne kunne tilbyde mange forskellige aktiviteter i daghøjskole og har derfor brug for frivillige, som i samarbejde med os igangsætter nye aktiviteter og/eller understøtter de igangværende aktiviteter.
Nye aktiviteter kunne f.eks. være en ”mandegruppe”, stavgang, et ”gå tur hold” rundt i kommunen elle andet. Så har du ideerne og/eller lysten til frivilligt arbejde i vores regi så kontakt Pia Konradsen på tlf.nr. 3133 7314 mandag – torsdag ml. 8 -9 eller via mail på: pia.konradsen@middelfart.dk  

24.november 2017