Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Middelfart vil bidrage til Dele-Danmark

INVITATION TIL DELEDAG: Middelfart inviterer til deledag den 2. juni kl. 19.00 - 22.00 på Hotel Park. Kom med dine ideer og bidrag til fremtidens deleøkonomi. Middelfart er allerede godt på vej: Mød Middelfart Økologiske Fødevareselskab og andre lokale initiativer - og 5 landsdækkende initiativer - med alt fra delebiler til digitale platforme, der gør det nemmere at låne naboens værktøj. Pressen er velkommen.

Deleby illustration 

Deledagen d. 2. juni bygger videre på debatarrangementet på KulturØen d. 18. maj, hvor en af de førende eksperter inden for deleøkonomi - Jesper Bove Nielsen - med sit oplæg inspirerede til debat om deleøkonomiens indtog. Her blev der delt viden - næste skridt er at finde og udvikle helt konkrete deleøkonomiske initiativer.
 
Dem kan du møde på Deledagen:
 
Lokale dele-projekter

  • Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab - Bestyrelsesmedlemmer fortæller på standen om foreningens formål: at fremme bæredygtig levevis og om hvordan de konkret deles om at leve økologisk og bæredygtigt.
  • Båring gruppe - Som et led i Båring lokalsamfunds udviklingsplan er et nyt initiativ om lokal deleøkonomi. Gruppen vil præsentere 4 nye, lokale deleøkonomiske initiativer.
  • Teknologi i øjenhøjde - et projekt, hvor 25 borgere og familier i Middelfart kommuner har fået stillet diverse velfærdsteknologi til rådighed i eget hjem i et år. Projektet afsluttes til sommer. Spørgsmålet er hvad gør vi nu? Velfærdsteknologi, øjenhøjde, masser af erfaringer rigere om teknologier, borgere, medarbejdere og matchet i mellem disse...hvordan får vi al den viden kanaliseret i en deleøkonomisk retning? Hjælp os...

Landsdækkende dele-projekter:

  • GoJoin - en app udviklet af AOF, hvor deltagere og arrangører mødes for at lære, gøre og dele noget.
  • Nabobørsen - en digital platform, hvor du gratis kan låne og dele ting og tjenester med dine naboer.
  • Nabo-Skab - arbejder med innovative løsninger, der gør det nemmere at dele, bytte, genbruge og genanvende ting; bl.a. har de udviklet naboskabet, der er en fysisk deleplatform, hvor man dele ting på en sikker og nem måde i sit nærmiljø, som fx. værktøj, haveredskaber, køkkenudstyr, legetøj, og fritidsgrej eller andre fælles ting. (Nabo-skab tager deres skab med).
  • Spaceflex  - forbinder private, som har brug for opbevaring med naboer, som vil udleje plads til opbevaring. Kortere formuleret kan man sige "Opbevaring mellem naboer".
  • TADAA! - prisvenlige delebiler

Tid og sted
Torsdag den 2. juni kl. 19.00 - 22.00 på Hotel Park, Viaduktvej 28, Middelfart. Der vil være et let traktement i løbet af aftenen.
 
Tilmelding
 Vi beder dig tilmelde dig her senest d. 31/5: www.middelfart.dk/deleby
 
Program
Kl. 19.00 byder borgmester Steen Dahlstrøm velkommen sammen med en repræsentant fra Dansk Arkitektur Center.
 
Fra kl. 19.10 til kl. 20.00 har du mulighed at høre nærmere om forskellige projekter inden for deleøkonomi og netværke med deleøkonomiske iværksættere og virksomheder. Der vil være en idétavle, hvor du kan ophænge idéer, som du ønsker at arbejde med
 
Fra kl. 20.00 til kl. 22.00 vil du have mulighed for at deltage i en udviklingsworkshop - enten med din egen eller andres idé. I workshoppen vil vi i grupper drøfte udviklingen af deleøkonomiske initiativer.
 
Der vil også være mulighed for at ansøge om at deltage i Delebys innovationsforløb i efteråret, hvor udvalgte initiativer vil modtage skræddersyet støtte til yderligere udvikling.

Hvis du allerede nu er involveret i et deleøkonomisk initiativ kan du ansøge om at komme i
Delebys innovationsforløb på www.f6s.com/deleby.
 
En del af deleugen
Deledagen i Middelfart er en del af projekt Delebys deleuge.
Der er også deledage i de seks andre kommuner, som deltager i projektet. Her er du også velkommen til at deltage, hvis det ikke passer dig den 2. juni - se mere her: www.dac/delebyer.
 
Kontaktinformation
Du er velkommen til at kontakte projektleder Morten Westergaard på 8888 4795, hvis du har spørgsmål.

01.juni 2016