Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Søvnkursus

Er du træt af at sove dårligt? Vi har et søvnkursus til dig, som oplever søvnbesvær. Start torsdag d. 27. maj.

Har du svært ved at få din hverdag til at fungere, fordi 
- du har svært ved at falde i søvn,
- du oplever mange opvågninger om natten,
- du er plaget af træthed,
- din døgnrytme er forstyrret,
- sengen er blevet din fjende?

Så er et søvnkursus måske noget for dig!

For at deltage på kurset skal du være over 18 år, være bosat i Middelfart Kommune og være motiveret for at foretage ændringer omkring din søvn.


Kurset foregår som gruppeforløb. Vi mødes fem gange fordelt på fem uger. Tre gange samles alle deltagere og to gange mødes du individuelt med sundhedspiloten, hvor der arbejdes specifikt med dine søvnvaner.

Kurset afholdes: Torsdage fra d. 27. maj 2021 – 24. juni 2021.
Sted: Skovgade 64, 5500 Middelfart – lokale: Cafeen.
Tidspunkt: klokken 15.30-17.30

Tilmelding er påkrævet.

Hvis du ønsker at høre mere, eller at tilmelde dig kurset, så kontakt Marianne Dyg-Jespersen på telefon: 2052 0833, eller henvend dig via digital post - find link på www.middelfart.dk/sundhedstilbud (i højre side af skærmen).

COVID-19: Vi afholder kurset efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og du skal bære mundbind eller fuldt visir, når du bevæger dig rundt i lokalerne på Skovgade 64. Du kan tage mundbind eller visir af, når du sidder ned under kurset.

27.maj 2021