Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Puljens Dag

Tag jeres gode idé med og hør det nyeste om hvordan I kan få flere midler til jeres fællesskaber og gode idéer.

Foreninger og fællesskaber i Middelfart Kommune er fyldt med gode idéer, men tit strander de gode intentioner med et tyndt budget. Her kan fundraising eller en kommunal pulje måske hjælpe.
I 2022 har Byrådet igen afsat mange midler til kommunale puljer. Med 17 forskellige puljer er der tilsammen over 5,5 mio. kr. som kan tildeles til et utal af projekter og fællesskaber. Puljerne giver støtte til alt fra energioptimering af faciliteter, biodiversitet til frivillige sociale indsatser og meget mere. Og palletten bliver endnu større med fundraising i de lokale og nationale fonde.

Så tag jeres gode idé med og hør det nyeste om hvordan I kan få flere midler til jeres fællesskaber og gode idéer.

Tid:

26. januar kl. 16.30-19.00.

Sted:

Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart

Program

  • Kl. 16.30 Oplæg: Bliv klogere på fundraising. Den kommunale fundraisingkonsulent og en forening giver gode råd til fundraising. 
  • Kl. 17.20 Sandwich og vand. 
  • Kl. 17.40 Minioplæg fra de kommunale puljer. Mød repræsentanter fra de forskellige kommunale puljer. 
  • Kl. 18.25 Få sparring på jeres idé. 
  • Kl. 19.00 Tak for nu.

Programmet er åbent, så man kan frit deltage i de dele af programmet der er relevante for jer.
Tilmelding: https://middelfart.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=0f492a4c-8b3a-46bf-9fde-17f1bedbd68d&r=KursusValg.aspx?id=86820

 
Tilmelding skal ske senest d. 24. januar.

Alle tilmeldte og interesserede modtager en folder med puljeoverblik.
Spørgsmål kan sendes til fritid@middelfart.dk  

Mød bl.a.:

§ 18-midler til frivilligt socialt arbejde
§ 79-midler til aktiviteter til ældre
Landdistriktspulje
Pulje til lokale stiruter
Tilgængelighedspuljen
Kulturmidlerne
Pulje til biodiversitetsprojekter
Udviklingspulje under Fritidsrådet
Fritidspas for børn og unge
Småprojektspuljen
Legepladspuljen
Pulje til Åben Skole
Lånepulje til energioptimering af faciliteter
Modernisering af idrætsfaciliteter

26.januar 2022