Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Ungdomshuset Walker

Ungdomshuset Walker er for unge, der har afsluttet 9. klasse eller er 16 år.
For at komme på caféaftener i Caféen og deltage i festerne/koncerterne i Salen, skal du altså være færdig med 9. klasse eller være 16 år!

Adressen på Ungdomshuset Walker er Falstersvej 11, 5500 Middelfart.

Vil du vide mere Ungdomshuset Walker, booking, øvelokaler, koncerter, café eller lign. er du velkommen til at kontakte Ungdomsskolen.


Ungdomshuset Walker består af:

  • Musikhuset Walker (øvelokaler)
  • Salen (koncertsal)
  • Cafe
  • Udendørs scene
  • Make it – et Innovationsmiljø
  • Stedet drives af de unge selv med hjælp fra Ungdomsskolen.

Musikhuset Walker
Der er etableret 10 øvelokaler, og vi har plads til 15 – 20 unge bands. Vi har dagligt fra 25 og op til 75 brugere af øvelokalerne.
Musikhuset Walker (øvelokalerne) har åben 24 timer i døgnet og er til fri afbenyttelse for dets brugere.
Det ideelle sted at opholde sig som musiker, hvad enten man er nybegynder eller rutineret.
Medlemskab af Musikhuset Walker koster kr. 200,-/mdr. pr. person i bandet.

Salen
Vores koncertsal indeholder professionelt lydudstyr. Koncerterne i salen arrangeres og gennemføres af de unge selv, dog med 4 faste ungdomsskolemedarbejdere til alle arrangementer.
Vi har bl.a. haft besøg af bands som Go Go Berlin, Emil Stabil, Klumben og Raske Penge, Humørekspressen, Phlake og mange andre.
Der er plads til 280 mennesker i salen.

Café
Ungdomshusets hjerte, hvor unge mødes og hygger, snakker og hænger ud. Lydpotten har åben hver torsdag, samt fredag eller lørdag. Den er lavet, indrettet og drevet af de unge selv.

Make it
Make It er et sted med fokus på iværksætteri og projektmageri for unge. Det administreres, drives og bruges af unge med en interesse for innovation og med lyst og ambitioner om at skabe noget. I Make Its lokaler har man mulighed for at møde andre unge med samme drive og endda få sparing fra etablerede iværksættere.



Se nærmere på Ungdomshusets Facebookside eller www.middelfart-ungdomsskole.dk  

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
14. januar 2019