Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

STU Middelfart

STU Middelart er Middelfart Kommunes Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse.

Uddannelsen er 3-årig og retter sig mod unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Aldersgruppen er unge, der har afsluttet folkeskolen, og som endnu ikke er fyldt 25 år.
Formålet med uddannelsen er at fremme den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet.

Uddannelsen rummer undervisning og praktiske aktiviteter med fokus på: Sociale kompetencer, kommunikation, skolefag, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesaktiviteter, botræning og fritid.
De unge forberedes til voksenlivet ved at arbejde med ting, der er vedkommende og giver mening for den enkelte. Undervisningen tager udgangspunkt i elevens individuelle uddannelsesplan.

Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der sammen med den unge og pårørende indstiller til uddannelsen. Der lægges betydelig vægt på den unges samt pårørendes ønsker i tilrettelæggelsen af uddannelsen.
Ungdomsuddannelsen indledes med et 12 ugers afklaringsforløb, hvor den unges ønsker og muligheder afdækkes. På den baggrund udarbejdes realistiske mål for den endelige uddannelsesplan.

I forbindelse med uddannelsen tilbydes et fritidstilbud. Tilbuddet har åbent alle dage til kl. 16 også på uddannelseslukkede dage. Fritidstilbuddet er dog lukket i juleferien og 3 uger i sommerferien.

STU Middelfart ligger bynært i Ejby og har meget velfungerende lokaler.

Yderligere information gives gerne.
Vi kan kontaktes på tlf. 8832 4222
Vi modtager gerne besøg, viser rundt og svarer på spørgsmål.

Leder for uddannelsen er Ralf Buch.
Jernbanevej 21, 5592 Ejby
Tlf. 8832 4222

 

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
22. september 2017

STU foldere

STU Middelfart

Klik på folderen for at se den i læsevenlig størrelse!