Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Produktionsskole

Produktionsskoler er et tilbud til unge mellem 16 – 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en. På en produktionsskole er undervisningen praktisk orienteret, og eleverne får mulighed for at deltage i arbejdsopgaver inden for forskellige arbejdsområder.
Derudover tilbydes praktikforløb, prøveforberedende undervisning i dansk, matematik og engelsk, kombinationsforløb i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, ekskursioner, virksomhedsbesøg og diverse sundhedsfremmende tilbud.
Eleverne modtager skoleydelse under skoleopholdet.

Middelfart Produktionsskole
Toftegårdvej 7
5500  Middelfart
Tlf. 88 32 59 88

Kombineret Ungdomsuddannelse
Kombineret Ungdomsuddannelse er en toårig uddannelse, som er opdelt i fire dele, der hver varer et halvt år. På uddannelsen undervises i tre gennemgående fag: Arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære. Desuden er eleverne i erhvervstræning i lokale virksomheder og institutioner. Uddannelsen er målrettet et selvvalgt brancheområde, og eleverne vil være erhvervsassistenter efter endt uddannelse og vil kunne påtage sig beskæftigelse indenfor det valgte brancheområde. Det er også muligt at søge mere uddannelse. Der undervises i brancherelaterede fag, ligesom eleverne skal gå til prøve i to fag på D-niveau, hvoraf det ene skal være dansk.

Uddannelsen er SU berettiget.

 

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
25. september 2015