Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Trafikportalen

Ny trafikguide hjælper Trekantens trafikanter på vej
Kø på Vejlefjordbroen? Vejarbejde på motorvejen? Toget forsinket på grund af sporarbejde? På den nye trafikguide www.trafikken.dk/Trekanten kan du finde opskriften på at undgå trafikkø og komme lettere, billigere og mere miljøvenligt til og fra arbejde.

Samlet overblik over trafiksituationen
Guiden giver for første gang et samlet overblik over trafiksituationen i Trekantområdet her og nu - og på tværs af privatbilisme og tog-, bus-, og flytrafik. Det kræver ikke mere end et par klik at finde den hurtigste og nemmeste vej ind og ud af byerne i Trekantområdet, for portalen er konstant opdateret med seneste nyt om driftsforstyrrelser, forsinkelser og kødannelse. Den indeholder desuden inspiration til at tage cyklen, bussen eller bilen hen til toget eller tjekke, om du bor i bus- eller cykelafstand til en samkørselsplads. Relevante oplysninger som oversigt over gratis parkering i nærheden af banegårdene og information om samkørselsordninger er også samlet på trafikken.dk/Trekanten.

Unikt samarbejde
Trafikportalen er blevet til i tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet, Trekantområdet Danmark, de seks kommuner (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle), DSB, Sydtrafik, Fynbus, Billund Lufthavn, Sydøstjyllands Politi og Fyns Politi.


Logo for Trafikportalen


Sidst opdateret af Administrator
23. august 2013