Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Påskelilje

Diabetesforeningens motivationsgrupper

Ud over kommunens tilbud til borgere med type 2 diabetes, har Diabetesforeningen et tilbud om motivationsgrupper for alle med type 2 diabetes, der ønsker at ændre livsstil. En motivationsgruppe består af ca. 10-12 personer, der i 12 uger mødes en gang om ugen med en instruktør, der har gennemgået et kursus i Diabetesforeningen.

Motivationsgruppen mødes for:

  • at motivere og støtte hinanden i en sundere livsstil 
  • at fastholde hinanden i ændrede kost- og motionsvaner og i et evt. rygestop
  • at lave mad sammen
  • at blive bedre til egenkontrol af sygdommen
  • at udøve fysiske aktiviteter som gå- og cykleture

Du kan selv få indflydelse på, hvad der skal ske i gruppen. Du er velkommen til at tage en pårørende med, der kan støtte dig i dine livsstilsændringer. Du skal selv betale for maden hver gang, den koster 40 kr.


KURSER

Der holdes to årlige kurser i Middelfart Kommune:

Forår:
Infoaften holdes normalt den første tirsdag i februar kl. 17-20, derefter mødes man 12 tirsdage kl. 17-20, og der afsluttes med grillaften.

Efterår:
Infoaften holdes sidste tirsdag i august kl. 17-20, derefter mødes man 12 tirsdage kl. 17-20, og der afsluttes med julefrokost.

Der annonceres i lokalavisen op til kursusstart om sted for afholdelsen af tilbuddet. Tilmelding skal ske til Eva Hansen tlf. 2483 4794 efter kl. 17.

CAFEMØDER

Diabetesforeningens lokalforenings cafémøde i Østergades Forsamlingshus, Østergade 33, 5500 Middelfart, kl. 15.00-17.00 den 1. onsdag i måneden.

Yderligere information:
Se diabetesforeningens hjemmeside http://www.diabetes.dk/

Sidst opdateret af Webmaster
12. december 2017