Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Skab corona-sikkert ungeliv

Har du en god idé til, hvordan børn og unge kan holde humøret oppe og holde sig aktive i Middelfart under corona? Så har du nu muligheden for - gerne sammen med andre - at få midler til at realisere ideen.

Idéen skal

  • være til målgruppen af børn og unge under 20 år i Middelfart Kommune
    du/I selv stå for at realisere
  • være let realiserbar
  • startes op hurtigt og være afsluttet senest med udgangen af juni 2021
  • være corona-sikker og kunne overholde gældende restriktioner og retningslinjer

Ansøgere kan være enkeltpersoner, organisationer, foreninger m.m. der er bosiddende/beliggende i Middelfart Kommune.

Middelfart Byråd har afsat en pulje på 30.000 kr. Hver ide kan maksimalt få tildelt 7.500 kr. til realisering. Idéerne vurderes fagligt af medarbejdere i Børn og Ungeforvaltningen, og på den baggrund træffes beslutning om udmøntning af kultur- og fritidschef Peter Wamberg og stabschef Steen Møller.

Udvælgelse af idéer

Ud over at idéerne skal være til børn og unge og let at realisere, så vil der i vurderingen blive lagt vægt på om man kan være med uanset hvor i kommunen man bor og om det er sjovt/skaber glæde og sammenhold.

Sådan søger du

  • Din ansøgning skal indeholde følgende
  • Beskriv kort, hvad idéen handler om
  • Hvem tænker I vil deltage i aktiviteten? Evt. hvor mange
  • Hvem udfører idéen og hvornår bliver den gennemført?
  • Hvor mange penge ansøges der om?
  • Hvad skal pengene bruges til

Send din ansøgning til Lone.Damgaard@middelfart.dk, så snart du er klar og senest den 28. februar 2021. Ansøgningerne bliver løbende behandlet, og der vil hurtigt blive givet besked, om ansøgningen er godkendt. Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Lone Damgaard på tlf.nr.  8888 5025.