Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Åben rådgivning

Åben rådgivning er et tilbud til

  • Dig som ikke har en sag i Rusmiddelcenteret, men brug for rådgivning i alm. dagligt liv.
  • Dig som ikke har en behandler i Rusmiddelcenteret. 
  • Dig som er usikker på hvor du kan gå hen med dine misbrugs udfordringer. 
  • Dig som er i tvivl om du har brug for behandling.´

Tid og sted:
Teglgårdsparken 27, 5500 Middelfart.
Telefon: 8888 4748.
Telefontid: Mandag: kl.14-16.
Åbningstid: Tirsdag: kl.13-15.

Det kræver ingen tidsbestilling, du skal blot møde op indenfor rådgivningens åbningstid.

Vi afsætter ca. 20 minutter til en samtale, der kan forekomme ventetid.

Formål:
At borgeren tilbydes den rigtige hjælp når vedkommende henvender sig for at få rådgivning om et evt. misbrugsproblem. Rådgivningen skal hjælpe borgeren med øjeblikkelige vanskeligheder og med at afklare om behandling er relevant.

Rusmiddelcenterets åbne rådgivning er en ydelse, hvor en fagperson hjælper en borger med at klarlægge problemer, opstille løsningsforslag og handlemuligheder.

Målet med rådgivningen er at vejlede borgerne, så de bliver i stand til at foretage valg og handlinger i forhold til den situation der ligger til grund for henvendelsen.

Rådgivning i den sociale misbrugsbehandling er et tilbud til borgeren om samtale med en medarbejder fra centeret. Som udgangspunkt vil 1-3 rådgivningssamtaler være tilstrækkeligt ifht. At afklare hvorvidt misbrugsbehandling er relevant.

Rådgivningen kan være anonym hvis borgeren ønsker det.
Rådgivningen kan omfatte en række forskellige forhold, fx stof eller alkoholmisbrugsbehandling, uddannelse, beskæftigelse, boformer, almene trivselsmæssige spørgsmål mv. Rådgivningen er IKKE behandling, men kan i nogle tilfælde resultere i at borgeren anmoder om behandling. Ved andre henvendelser kan rådgivning være tilstrækkeligt uden at det fører til videre tiltag.

Der kan også ydes rådgivning til pårørende, som henvender sig for at få hjælp til problematikker ifht. En relations brug/misbrug. Heller ikke her er rådgivningen behandling, men igen kan den føre til at borgeren anmoder om behandling.

Rådgivningen ydes til borgere der henvender sig med ønske om afklaring af deres misbrugssituation og som IKKE har anmodet om misbrugs eller pårørende behandling.

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
29. august 2018