Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Borgermøde om Kommuneplanrevision 2021 i Gamborg

Kommuneplanen for Middelfart Kommune skal revideres. Der er lige nu og frem til d. 25. august en offentlig idéfase, hvor alle kan komme med ideer og forslag til planen, som skal være færdig i 2021 og i den forbindelse afholdes der 3 borgermøder med fokus på henholdsvis Gamborg, Gelsted og Strib. 

Byrådet har søgt Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at udlægge 2 nye arealer til boligformål i Gamborg (henholdsvis et mindre område vest for Gamborgvej ved indkørslen til byen fra nord og et område nord for Østerbyvej). Hvis styrelsen giver lov, skal områderne ind i kommuneplanen.

Kommunens planlæggere vil på mødet i Gamborg lægge op til en snak om, hvilke boformer der i givet fald skal arbejdes videre med i de 2 områder.

Læs mere om kommuneplanrevisionen på https://www.middelfart.dk/kommuneplan

Tid: 12. august 2020, kl. 19.00–20.30
Sted: Gamborg forsamlingshus
Tilmeldingsfrist: 10. august 2020

Kontakt

Har du spørgsmål ifm. borgermødet kan du kontakte Kirsten B. Plougmand tlf. 8888 4822 eller Vibeke Nørby tlf. 8888 4798

 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
11. august 2020

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig borgermødet i Gamborg, registrerer Middelfart Kommune dit navn og din e-mail. Disse oplysninger bruges til kvitteringsskrivelse og evt. kontakt for Middelfart Kommune ifm. tvivlspørgsmål. Oplysningerne opbevares på Middelfart Kommunes webserver indtil afholdt arrangement, hvorefter de overføres til kommunens fagsystem med dertilhørende arkiverings- og slettefrister.

Behandling af personoplysninger

Kontakt til Databeskyttelsesrådgiver (DPO)