Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Sten og jorddiger

Hvorfor er Sten- og jorddiger beskyttede?

Sten- og jorddiger er vigtige elementer i kulturlandskabet. De viser både tidligere tiders arealudnyttelse og ejendomsforhold samtidig med, at de fungerer som levesteder for mange dyr og planter.

Digerne er beskyttede af museumslovens § 29a. Beskyttelsen indebærer, at digerne skal bevares og, at der som udgangspunkt ikke må foretages ændringer i digernes tilstand. Digerne er under beskyttelse, da de er vigtige kulturhistoriske elementer og bidrager til et afvekslende landskab ligesom de udgør vigtige spredningsveje for naturens dyre og planteliv.

Jorddiger er beskyttede, hvis de er vist på Kort- og matrikelstyrelsens senest udgivne kort før 1.juli 1992 (målestok 1:25.000). På Miljøportalens arealinformation kan du se, om diget er beskyttet. Du finder digerne under venstremenuen "Bygge- og beskyttelseslinjer". Bemærk at kortet kun er vejledende og kan indeholde fejl og mangler.

Alle stendiger er omfattet af beskyttelsen. Diger, der ejes af en offentlig myndighed og/eller ligger i en beskyttet naturtype er også omfattet af beskyttelsen.

Fra den 1. januar 2007 er det Kulturarvsstyrelsen, der fører tilsyn med de beskyttede sten- og jorddiger. Kulturarvsstyrelsen kan indgå et samarbejde med kommunen om tilsynet.


Hvad skal man som ejer af et sten- eller jorddige?

Hvis man ejer et sten- eller jorddige, skal man sørge for at diget bevares. Det vil sige, at man skal undgå afbrænding, gødskning og sprøjtning på diget. Det er bedre at nedskære træer og buske med års mellemrum end at klippe dem hvert år. Der bør holdes god afstand til digerne, når der arbejdes i marken.

Som lodsejer må man ikke fjerne eller beskadige et dige. Ønsker man at foretage ændringer, skal man søge en dispensation hos kommunen, der vil behandle sagen i henhold til museumslovens bestemmelser.

Ifølge museumsloven har kommunen pligt til at pleje de sten- og jorddiger, de selv ejer.

Hvornår gives der dispensation?
Som udgangspunkt giver kommunen ikke dispensation til at gennembryde et dige. Dog kan man i særlige tilfælde bedømme, om der skal gøres en undtagelse fra museumslovens bestemmelser. Vurderingen sker i den enkelte sag. I vurderingen af en ansøgning tages der bl.a. hensyn til:
  • Digets dimensioner
  • Hvorvidt diget har en biologisk, landskabelig eller kulturhistorisk betydning
  • Omfanget af et evt. gennembrud af diget

Visse diger er undtaget, blandt andet kirkegårdsdiger og havnediger. Hvilke typer diger der er undtaget kan ses i museumsloven.

Vil du vide mere?
Læs mere om Sten- og jorddiger her.

Sidst opdateret af Benjamin Runge
17. november 2015