Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Lånekvægordning

Lånekvæg
Middelfart Kommune har oprettet en ordning om lånekvæg med det formål, at fremme naturpleje. Ordningen gælder indtil videre i 2016 og 2017.

Det er derfor muligt at søge Kommunen om lån af kvæg til afgræsning af naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. En del af arealet må godt være højjord eller mindre våde områder, som ikke er beskyttet natur, men som kan sikre, at dyrene har tørt leje i våde perioder eller for at sikre arealer til vinderfolde, så naturarealerne kan skånes om vinteren, hvor tilskudsfodring vil være nødvendig.

Ved lån af kvæg er det Middelfart Kommune, der vurderer, hvilket græsningstryk arealerne kan tåle, samt hvilke typer af kvæg, der kan være egnet til formålet.

Princippet for lånekvæget er, at hvis du eksempelvis låner fire kreaturer i alderen 3 år, vil det være tilsvarende dyr (indtægten fra salget), som du leverer tilbage til Kommunen, når du ikke længere ønsker græsning. Eventuelt afkom i låneperioden tilfalder dig som låner.

Det er dit ansvar, at finde opstaldningsmuligheder om vinteren, hvis der ikke er tale om helårsgræsning. Kommunen tager heller ikke del i pasning af dyrene eller registrering af dyrene i CHR.

Har du interesse i at låne kvæg til et naturareal er du velkommen til at kontakte os og høre mere om ordningen.

Skriv eller ring til Natur- og Miljøafdelingen:
Niels Ole Præstbro, tlf.: 8888 4892 (Niels.OlePraestbro@middelfart.dk).

Sidst opdateret af Webmaster
30. november 2017