Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Kystbeskyttelse

Udviklingen af vores kyster er en dynamisk proces. Der sker hele tiden ændringer af erosion- og aflejringsforhold.

I Middelfart Kommune er der kyststrækninger, hvor kysten i gennemsnit rykker 0,5 m tilbage om året og andre steder, hvor kysten i gennemsnit rykker 2,5 m frem om året.

Ændringerne på kysten hænger nært sammen med energiforholdene – hvor kraftigt påvirker bølger og strøm kysten. Energiforholdene har stor indvirkning på sedimentdynamikken. Man kan populært sige, at vandet altid transporter den mængde sediment, som vandet har energi til. Beskytter man selve kysten med eksempelvis en stensætning, så vandet ikke kan transportere sediment fra selve kysten, vil vandet transportere sediment fra havbunden umiddelbart udenfor kystlinjen. Derved vil selve kystprofilet under vandspejlet bliver stejlere. Det betyder større dybde. Med større dybde vil energien i bølger og strøm ikke tages ud af bølgerne før de når kysten. Det vil skabe stor turbulens ved stemsætningen og give mere erosion og i sidste ende vil stensætningen blive undermineret og skride ud.

Man opnår ofte kun at udsætte kysterosionen og eksportere det eventuelle erosionsproblem til naboområder.

Tilsvarende ved etablering af høfter eller bølgebrydere. Her vil konstruktionen samle sediment på opstrøms side og bevirke erosion på nedstrøms side af konstruktionen (læsideerosion)

Kort sagt, - hvis man bor ved en erosionskyst – en kyst med kronisk erosion, - så kan en såkaldt hård kystbeskyttelsesforanstaltning muligvis udsætte nedbrydningen af kysten i et tidsrum, men det er oftest ikke muligt at sikre kysten på lang sigt. Der er også altid en risiko for af en hård kystbeskyttelse vil påvirke nabostrækninger negativt.

I forbindelse med vurdering af udviklingen på kysten er det vigtigt at skelne mellem akut og kronisk erosion. Den akutte erosion sker i forbindelse højvands- og stormhændelser. Når strøm- og bølge aktivitet igen er normale, kan der komme aflejringer på lokaliteten igen.

Er kysten udsat for en kronisk erosion, vil der løbende blive fjernet materiale fra kystprofilet. Det er ikke muligt på lang sigt at beskytte en kyst med kronisk erosion, medmindre der tilføres kysten nyt sediment ved strand-/kystfodring.

Lov om kystbeskyttelse

Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger vil altid kræve tilladelse i henhold til blandt andet Kystbeskyttelseslovens bestemmelser. Du kan se kystbeskyttelsesloven ved at søge ”lov om kystbeskyttelse” her: https://www.retsinformation.dk/ (Åbner i nyt vindue)

Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser og kystnedbrydning.

Formålet varetages ved afvejning af følgende hensyn: (Hensynene er ikke prioriterede)

1)    Behovet for kystbeskyttelse

2)    Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1a i kystbeskyttelsesloven

3)    Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet

4)    Rekreativ udnyttelse af kysten

5)    Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten

6)    Andre forhold

Ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger

Der er i ”Bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger” - BEK nr. 1060 af 21. august 2018 – offentliggjort et skema, som skal anvendes i forbindelse med ansøgninger til kommunen om tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Ansøgningsskema til kystbeskyttelse (Åbner i nyt vindue)

Vejledning til kystbeskyttelse (Åbner i nyt vindue)

Samtykkeerklæring (Åbner i nyt vindue) 

Du kan se, om der er sager om kystbeskyttelse i høring her. (Åbner i nyt vindue)

 

 

Sidst opdateret af Lene Helbo Penon
17. januar 2020