Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Ny Lillebæltsbro med Middelfart i baggrunden

Japansk pileurt

Japansk pileurt en stor, livskraftig staude og derfor populær som prydplante. Japansk pileurt kan blive 1-3 meter høj. Stænglerne er tykke, hule og bambusagtige. Bladene er 5-12 cm lange og ovale, og de sidder spredt på stænglerne. Fra august til oktober har den cremefarvede blomster.

Japansk Pileurt er en uønsket plante i den danske natur.  Den er meget aggressiv, da dens meget hurtige, høje og tætte vækst gør, at den skygger den naturlige vegetation væk. Japansk Pileurt ødelægger vandløb ved at fylde dem med stængler og rødder. Væksten er så voldsom, at den kan gennembryde asfalt, fundamenter, dræn, afløb og lignende. Får planten lov til at sprede sig uhindret, kan det have store økonomiske konsekvenser for samfundet og private grundejere.

Selv efter bekæmpelse kan japansk pileurt spire igen fra små 1 cm rod- eller stængelfragmenter, hvilket gør kontrol tidskrævende og dyr.

Hvordan bekæmper du Japansk pileurt?

 

  • Ryk nye planter op.
  • Udlæg din have som græs. Slå græsset med en plæneklipper, det holder japansk pileurt nede. Efter et par år er rødderne blevet udsultet, så de ikke kan sætte nye skud.
  • Grav pileurtens rødder op de steder, det ikke er muligt at slå græs – husk at grave hele roden op.
  • Start tidligt på året. Begynd bekæmpelsen af japanske pileurt i det tidlige forår.
  • Læg ukrudtsdug ovenpå japansk pileurt og put jord ovenpå.
  • Slå japansk pileurt ned med mange gange om året med fx en le. Fortsæt med at slå den ned i mindst 10 år - efter et par år er det normalt kun nødvendigt at slå den ned to gange om året. Slåning udrydder ikke planten, men forhindrer den i at brede sig.
  • Brug skyggeplanter: Plant fx Rød-el rundt om pileurten. Skyggen fra Rød-el hæmmer pileurten i at vokse.

 

Hvordan bortskaffer du den?

Det er vigtigt IKKE at aflevere pileurten ved haveaffaldet på genbrugspladsen. Plantedelene skal i stedet afleveres i en gennemsigtig affaldssæk til småt brændbart, så alt plantemateriale bliver brændt og omdannet til energi.

 

Læs mere om japansk pileurt på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hent vores folder om bekæmpelse af japansk pileurt (Pdf)

 

Blad fra japansk pileurt                                                             

Foto: Liliane Roubaudi