Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

Naturen

Dyre og planteliv
Moseområdet fremstår i dag som et delvist tilgroet og næringsstofpåvirket vådområde, der dog ved en aktiv indsats, kan blive et mangfoldigt og naturskønt område. Med det sagt, er Ejby mose stadig et værdifuldt levesteder for mange dyr og planter, og med gode muligheder for berigende friluftsliv og oplevelser.

Fugle
Fuglelivet i moseområdet er først og fremmest præget af småfugle, herunder en særlig stor bestand af nattergal. Derudover findes en række almindelige arter af vandfugle og rovfugle i området.

Planter

HabitatVisionen har registreret 245 plantearter, hvor det mest bemærkelsesværdigevar fund af 16 arter af halvgræsslægten Star (Carex) (akselblomstret-, almindelig-, blågrøn-, blære-, hirse-, håret-, knippe-, knold-,kær-, nikkende-, næb-, stiv, toradet, top-, tykakset og trådstar).

Af andre interessante arter blev der registreret følgende to typiske skovarter: Skov byg og liljekonval.

Der blev registreret følgende typiske mosearter: Blågrå siv, dusk-fredløs, tyndskulpet brøndkarse, kær-trehage og smalbladet ærenpris.

Endelig blev der registreret strudsvinge og blåbær.

De hyppigst forekommende arter er tagrør og grå-pil.

Særlige arter
Der er observeret både brunflagermus og dværgflagermus i området. Begge arter er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, som betyder at disse arters opholds og rastepladser ikke må forstyrres eller fjernes. I dette tilfælde for flagermusene, vil det typisk betyde at hule træer ikke må fjernes.

Ydermere er Ejby mose levested for rørhøg, som er beskyttet efter Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Fuglebeskyttelsesdirektivet er fra 1979 og handler om at beskytte vores vilde fugle, og deres levesteder.

I midten af 1800-tallet var rørhøgen ret almindelig i Danmark, men pga. jagt blev bestanden drastisk reduceret, og den var tæt på at blive udryddet inden yngletidsfredningen i 1922. Afvanding af vådområder og brug af miljøgifte gennem 1950erne og 1960erne bidrog til bestanden var meget lille. Først efter totalfredningen i 1967 begyndte bestanden at stige. I de seneste årtier er rørhøgebestanden vokset temmelig kraftigt, og rovfuglen har bredt sig til mange nye ynglelokaliteter over hele landet. Dens levesteder er dog stadig truet, og derfor befinder arten sig på Fuglebeskyttelsesdirektivet liste.

Sidst opdateret af Monica Nielsen
18. juni 2015

Kontakt

Projektleder
Niels Ole Præstbro
Tel: 8888 4892