Færdsel i mosen

I Ejby mose er der mange gode muligheder for at gå ture og nyde det særlige område. Der er over 60 forskellige lodsejere. Som besøgende bedes du vise hensyn til ejerne af jorden.
Du får den bedste oplevelse og mest information ved at holde dig til de afmærkede stier.
I samarbejde med lodsejere og Spor i Landskabet er der i Ejby Mose etableret en ca. 4,8 km lang afmærket rute med masser af informationstavler med smartphone links til bl.a. fuglelyde og lokal historie. Her kan du få at vide en masse om tørvegravning i mosen og derfor de mange vandhuller. Besøg Fugletårnet og den flotte gangbro gennem den mystiske pile- og ellesump, som gemmer på offerfund fra især bronzealderen.

Der er også mulighed for at tage madpakken med og lege på naturlegepladsen i mosen og se på de mange græssende dyr.
Du må med gyldigt fisketegn fiske i Middelfart Kommunes sø ved Naturlegepladsen. ’
Ofte er det muligt at købe naturkød hos de lokale lodsejere, som har dyr der plejer og skaber varieret natur i Ejby Mose.
Se kort over ruten hos Spor i Landskabet
Folderen kan også fås ved P-pladsen ved Ejby, hvor du stiller bilen og går en smuk tur på landet i Ejby Mose.
Du kan læse mere om de generelle regler for adgang i naturen her
HUSK:
- Smid ikke affald.
- Tag din hund i snor.
- Motorkørsel er forbudt for uvedkommende i mosen.
Du kan blive politianmeldt og modtage en bøde, hvis du overtræder disse.
Vær opmærksom på, at der kan være vådt især om vinteren.
