Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Den Gamle Lillebæltsbro

Samkørselsprojektet KørMed

Hvordan kan vi være med til at gøre livet lettere på landet – på en miljøvenlig måde? Transport mellem hjem og skole, arbejde, fritidsaktiviteter er et sted at starte! Vi ku’ jo f.eks. hjælpe hinanden med transporten ved at køre mere sammen.

Middelfart kommune er gået i samarbejde med i første omgang de 3 lokalområder Husby-Tanderup, Føns og Røjlehalvøen for at gøre samkørsel lettere og mere attraktivt. Vi kalder det ’KørMed’, og vi vil ved hjælp af en app gøre det lettere at finde hinanden, hvis man har en ledig plads i bilen eller ønsker et lift. Der findes sikkert også andre idéer til, hvordan vi kan hjælpe hinanden med transporten?

På 2 borgermøder i henholdsvis Husby og Føns har vi fortalt om projektet, om de nuværende muligheder for f.eks. telekørsel og indsamlet idéer til, hvordan vi kommer videre.

Sammen med en styregruppe med repræsentanter fra de 3 lokalområder planlægger vi nu næste skridt.

Behovsundersøgelse
For bedre at kunne målrette projektet har vi brug for mere viden om transportvaner og behov. Vi har derfor i samarbejde med en HF klasse på Middelfart Gymnasium & HF gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

Tak for hjælpen til de af jer, der har besvaret spørgsmålene!

KørMed gennemføres som en del af et internationalt projekt CORA, støttet af den Europæiske Union, Den Europæiske Udviklingsfond og North Sea Region programmet. Læs gerne mere om CORA på http://coraproject.eu/ (åbner nyt vindue)

CORA Interreg together

Sidst opdateret af Lene Aaby
13. februar 2019